Lýsing

Historien er et forstoppet lokum

Den afdøde tyske forfatter og Nobel vinder i 1999, Günter Grass, der havde en tvivlsom politisk ungdom at se tilbage på, skriver i bogen I krebsegang således: ”Historien, eller rettere den historie, vi har rørt op, er et forstoppet lokum. Vi skyller og skyller, men lortet kommer alligevel op.”

 

En finanslov har af gode grunde et forstoppet historisk væsen, der ligger århundreders politisk og samfundsmæssig proces i dens dna, men først og fremmest repræsenterer den en nødvendig politisk plan og en vilje til at styre et samfund et år ind i fremtiden. Der skal en rimelig portion snusfornuft og machiavellisk snuhed til for at samle et stort flertal bag en finanslov i et så komplekst og særdeles veludviklet velfærdssamfund som Danmark, derfor de bedste lykønskninger herfra til det danske demokrati ud i al fremtid.

 

Som repræsentant for et færøsk parti i et fremmed parlament, hundreder af sømil fra egen hjemstavn, er man på mange måder i en særstilling. I en parallelstrategi der er historisk og politisk betinget. Vi har en lang fællesskæbne med Danmark, hvor kampen har flyttet landet fra at være et dansk amt, med Kongelig monopolhandel, til at være et moderne velfærdssamfund, med en værdiskabelse på højde med Danmarks, hvor friheden i handel og vandel er intakt og hvor den politiske proces har flyttet os frem til en situation, hvor en stor del af den politiske kompetence ligger i færøsk regi – hos lagting og landsstyre – imedens andre ressorter endnu styres fra København.

 

For Færøernes vedkommende drøftede tinget i går tilskudsordningen – i daglig tale den danske blokstøtte – frem til 2020. Et årligt beløb á 641,8 millioner kroner. Da blokstøtten blev reduceret med 366,4 millioner først i 0erne, samtidig som pristalsreguleringen blev suspenderet, – fra 981,9 til 615,5 millioner kr. – skete det samtidig med en overtagelse af flere områder bl.a. skoleområdet. Det resterende beløb repræsenterede derefter særforsorgen med 117,0 mio. kr., folkeforsikringen med 213,3 mio. kr., sundhedsvæsenet med 283,6 mio. kr. og 1,6 mio. kr.  blev tilført Færøernes Fiskerilaboratorium. Siden er der sket små ændringer og det kan være årsagen til, at man i dag taler om de bloktilskudsfinansierede områder.

 

Ifølge den i øjeblikket og endnu gældende lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder ligger statsforfatningen, statsborgerskab, højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og valuta- og pengepolitik suverænt i dansk regi. Hvilken udgiftsværdi der ligger bag ved den færøske del af den samlede politik på disse områder er svært at vurdere, men ifølge samme lov stadfæstes det, at der herudover findes 15 sagsområder, større og mindre, der venter på en færøsk overtagelse og p.t. ved vi, at Færøernes landsstyre arbejder med at overtage luftfartsområdet, kort- og landmålervirksomheden, person-, familie- og arveretten og udlændingeområdet- og grænsekontrollen.

 

Lagtinget har i dag anden behandling af det færøske finanslovsforslag for 2017. Det balancerer omkring 6 milliarder kroner (inkl. 641,8 mio. kr. i blokstøtte), hvilket i sagens natur har gjort den færøske del af den danske finanslov mere perifer, da udgifter og overtagelser af sagsområder igennem tiderne har fulgtes ad.

 

Ud over pensioner til danske tjenestemænd, krigspensioner og andre pensioner, der ligger i den danske stats ansvarsregi, taler man om drift af statslige institutioner. De to store poster er forsvaret af den danske overhøjhedsret over Færøerne og politi- og arrestvæsen. I den mindre skala ligger Rigsombuddet, landslægen, dommerembedet etc.

 

Vedrørende forsvaret har vi vores egen vagt- og redningstjeneste med isenkram til søs og i luften. Siden denne blev etableret i 70erne har man haft et glimrende samarbejde med den danske marine, da denne har været stationeret i færøsk område med skib og helikopter. Derudover er der etableret et vestnordisk samarbejde i dette regi, der inkluderer Norge, Island og Grønland. Hvordan og hvorledes man takserer forsvaret af den danske overhøjhedsret, som en statslig driftsudgift i Færøerne, det ved jeg af gode grunde ikke, men dommerembedet og politi- og arrestvæsen er en anden sag. Her er vi inde på en anden bane, der er en del af eksistensgrundlaget for ethvert samfund.

 

Udgifterne til dommerembedet ligger på omkring 15 mio. kr. om året, imens politi- og arrestvæsen koster den danske stat omkring 100 mio. kr. ifølge rigsombuddets årsberetning. Dette er et sagsområde som man agtede at overtage, eller at etablere i færøsk regi, da selvstyrelandsstyret regerede Færøerne på begge sider af millenniumskiftet. Da omtalte landsstyre kuldsejlede blev politi- og arrestvæsen hængende i dansk regi og dets overvejende arv til fremtiden blev den kraftige reduktion i den danske tilskudsordning til Færøerne.

 

I de senere år har man i Færøerne registreret en koncentrationsmanøvre inden for politiet. Dette har medført, at der er tyndet ud i regionerne – i udkantsområderne – imens de stationerede politifolk i Tórshavn i større grad har fået hele landet som arbejdsområde. Der har også i 2016 vist sig nogle koncentrationssymptomer, hvor man har haft planer om at reducere beredskabet i Vágum, der hvor landets eneste lufthavn er placeret, og i Færøernes næststørste by Klakksvík. Efter at medierne havde serveret planen har kommunale politikere i ovennævnte områder været inde i sagen, og derudover har ham, der nu taler, spurgt justitsministeren om sagen. I går aftes svarede justitsministeren, Søren Pape Poulsen, min forespørgsel, og jeg tvivler ikke på, at hans svar vil have en beroligende effekt i Færøerne, da man nu bevarer den værende stab i Vágum f.eks. Et signal om, at der i et demokratisk samfund fremdeles bliver lyttet, også oppe i de ministerielle højdedrag. Det sætter vi pris på, at man har været lydhør i denne sag, der vedrører tryghedsfølelsen hos vore borgere.

 

Et andet mindre område, men ikke desto mindre betydningsfult, er det der foregår i universitetsverdenen hvad færøske forhold angår. Tidligere i år var der røster fremme om, at man havde planer om besparelser, f.eks. inde ved det humanistiske fakultet i København, hvor det Nordiske Forskningsinstitut ville stå for skud, og dette ville bl.a. medføre, at det færøske sprog ville bortfalde som undervisnings- og forskningsområde. Fra færøsk side, også her på Borgen, har man rejst sagen i finanslovsprocessen, og det er med glæde at man nu kan konstatere, at finansministeren har øget bevillingen til KU med ca. 60 mio. kr. siden første behandling, og herudover har KU oplyst offentligt, at det færøske sprog overlever ved Københavns Universitet, som det Nordiske Forskningsinstitut er en del af. Det sætter vi også pris på.

 

En anden sag, som folketingsmedlemmet fra Tjóðveldisflokkinum også har været inde over, er den Arnamagnæanske Samling. I august måned 2016 er der skrevet en konsulentrapport der anbefaler, at en de bygninger der skal med i sparerunden er bygningen der hvor denne Samling har haft sit virke. Man ved endnu ikke hvad KU agter at foretage sig på dette område, men de ekstra midler, som Finansministeriet har bevilliget til KU, vil forhåbentligt have den konsekvens, at den Arnamagnæanske Samling ikke bliver husvild. Såfremt det sker, at Samlingen fremover ikke har tag over hovedet, vil vi på det kraftigste anbefale, at de færøske sagsakter bliver sendt til opbevarelse i Færøerne.

 

Udover dette kan vi også konstatere, udfra ændringsforslagene til finansloven 2017, at den danske stat har planer om at restaurere en gammel hospitalsbygning i Tórshavn. Ifølge teksten er der tale om et tilskud, men da man må antage, at det er et tilskud til en ejer af en særskilt matrikel i Færøernes hovedstad, kan dette beløb næppe inkluderes i de materielle transaktioner imellem danske og færøske myndigheder – altså er dette beløb excl. blokstøtten.

 

Idet jeg regner med, at dette bliver min sidste tale som folketingssuppleant i denne ombæring, så vil jeg ønske vores broderfolk, danskerne, en god jul og et lykkebringende nytår. Derudover ønsker jeg regeringen og regeringspartierne god vind, og oppositionen kraft nok til at udføre den livsnødvendige rolle, der er faldet dem til del i arbejdet med at få folkestyret til at fungere til gavn for det danske folk.

 

Skulle dette bliver min sidste tale fra denne talerstol overhovedet, så kender I min politiske overbevisning, den lader sig ikke ændre, og følger vi den historiske gang, hvad Færøerne angår, så når vi på et eller tidspunkt til det punkt, hvor vi skal til at diskutere forholdene omkring statsforfatningen, statsborgerskab, højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik og valuta- og pengepolitik og selvfølgelig pengeoverførslerne, der siden hjemmestyrets indførelse har været en del af den færøske politiks dagligdag.

 

Nobelvinderen Günter Grass sagde, at historien er som et forstoppet lokum, men på trods af det skal man kende historien, ikke mindst skal man bære den inde ved intellektet, som ballast i et forsøg på, at se så langt ind i fremtiden som overhovedet muligt. Hvad fremtiden angår skal man regne med ændringer, også i de politiske forhold imellem Færøerne og Danmark, eller som den nykårede Nobel vinder i skønlitteratur, Bob Dylan, synger i en af sine legendariske sange: ”The Times They Are a-Changin”.

 

Tak for denne gang.

 

 

Tórbjørn Jacobsen

Deil hesa grein umvegis
468 ad
X