Drúgv tíð er gingin, síðani málið um tann setta politiinspektørin varð reist í Føroyum, men higartil hevur danski løgmálaráðharrin ikki svarað beinleiðis um, hvørjar avleiðingarnar verða.
Innlendismálaráðið í Føroyum hevur staðfest, at talan er um eitt greitt brot á Rættargangslógina fyri Føroyar, tí Landsstýrið varð ikki hoyrt í málinum, áðrenn politiinspektørurin varð settur. Í Rættargangslógini stendur í §110:
“§ 110. Under rigspolitichefen henlægges særlig:
1) Fordeling og omflytning samt indstillinger om ansættelser og forfremmelser inden for Færøernes politikorps og politiets kontorpersonale. Forinden indstilling om ansættelse i politikorpset afgives, indhenter rigspolitichefen erklæring fra landfogden (politimesteren) og fra Færøernes landsstyre.”
Ríkisumboðið, Dan Knudsen, svaraði fyrispurningi frá Tórbirni Jacobsen tingmanni á løgtingi, og har segði hann vegna danskar myndugleikar, at teir tulkaðu lógina øðrvísi.
Síðani hevur Annika Olsen, landsstýriskvinna, tó sligið fast, at landsstýrið metir framvegis, at talan er um greitt brot á Rættargangslógina.
Høgni Hoydal, fólkatingsmaður hevur tí sett danska løgmálaráðharranum, Lars Barfoed, ein munnligan fyrispurning um málið
Har skal hann m.a. svara, hvat hann ætlar at gera við støðuna, nú føroyskir myndugleikar standa fast við, at Rættargangslógin fyri Føroyar er brotin av tí myndugleika, sum hevur ábyrgd av rættartrygdini.
Fyrispurningurin skal svarast í fólkatingssalinum seinnapartin í morgin, mikudagin 26. mai 2010. Roknast kann við, at fyrispurningurin kemur fyri millum kl. 14 og 15.30 føroyska tíð, og hetta kann síggjast um internetið á www.ft.dk
- Fyrispurningurin er hjáknýttur í fullum líki.
Norðuratlantsbólkurin
----
§20-spørgsmål til mundtlig besvarelse 26. maj 2010:
Høgni Hoydal (TF)
Til Justitsministeren:
“Hvilke skridt vil ministeren tage som følge af, at den færøske justistminister har erklæret, at der er foretaget brud på retsplejeloven for Færøerne i forbindelse med ansættelsen af en ny politiinspektør for Færøerne, hvor det færøske landsstyre ikke har fået mulighed for at afgive erklæring sådan som retplejeloven for Færøerne foreskriver i §110?”
Begrundelse:
Siden den såkaldte politireform blev igangsat i Danmark, har undertegnede gentagne gange rejst spørgsmål overfor den danske justitsminister om, hvilke planer og mulige omlægninger, der påtænkes for politiet og anklagemyndigheden i Færøerne. Svarene har været undvigende. Nu er hele politiet og anklagemyndigheden i Færøerne radikalt omlagt, uden at de færøske myndigheder har deltaget i dette arbejde, hverken aktivt eller med observatørstatus som den færøske minister og det færøske parlament ellers udtrykte klare ønsker om.
Som et element i hele den omlægning – der selvsagt har store konsekvenser for færøsk lovgivning, retssikkerhed og forvaltningsstruktur – er der ansat en ny ledende politiinspektør samt en række politikommisærer under den omlagte forvaltning, uden at de færøske myndigheder er blevet hørt eller har haft mulighed for at afgive erklæring.
Udover, at der i hele omlægningen er tale om tilsidesættelse af grundlæggende demokratiske principper, er der i forbindelse med ansættelsen af ny ledelse, opstået en klar juridisk sag.
Retsplejeloven for Færøerne foreskriver (spørgerens understregning):
“§ 110. Under rigspolitichefen henlægges særlig:
1) Fordeling og omflytning samt indstillinger om ansættelser og forfremmelser inden for Færøernes politikorps og politiets kontorpersonale. Forinden indstilling om ansættelse i politikorpset afgives, indhenter rigspolitichefen erklæring fra landfogden (politimesteren) og fra Færøernes landsstyre.
Det færøske landsstyre har ikke fået mulighed for at afgive erklæring før ansættelserne blev gennemført. Den færøske justitsminister har erklæret i både det færøske parlament, offentligt i pressen og overfor det danske Justistministerium og Rigspolitichefen, at der er tale om et klokkeklart brud på Retsplejeloven for Færøerne.
Det turde stå klart, at hvis det danske Justitsministerium ikke overholder selve retsplejeloven, som det selv har det juridiske ansvar for at opretholde, så er der tale om en overordentlig alvorlig sag for retssikkerheds og retsstatsprincipper.
Det påhviler derfor nu den danske justitsminister et stort ansvar for at tage alle nødvendige skridt og konsekvenser for at rette op på denne sag. Sagen blev rejst af undertegnede allerede den 7. februar d.å., og det må derfor ansés for tidspresserende, at der opnås en politisk afklaring nu.
