Tá ið bert lygnirnar eru eftir, er tað tekin um politiskan húsagang. Tí undrar tað meg stórliga, at Edmund Joensen – eftir eina veljarakanning, ið gevur Sambandinum stóra framgongd – leggur navn til eitt lesarabræv í bløðunum um vikuskiftið, sum neyvan verður tikið í grovheitum og ósannindum.
Har fremur hann grova persónsútspilling av undirritaða. Leggur meg undir “landsskaðiligt virksemi”. Sigur, at eg á fólkatingi skal hava havi mælt til at ganga ímóti landsstýrinum í Føroyum, og at eg skal hava mælt til at kuta sonevndu heildarveitingina burtur í einum. Harafturat heldur hann uppá, at eg ikki skal hava svarað spurningum um, hvussu vit byggja ein sjálvberandi búskap. Og at fólkatingslimir skulu hava hildið meg verið pínligan.
Nú eru sannleikin og Edmund Joensen ikki støddir, ið vanliga hóska saman. Men máti skal vera við at lúgva fyri fólki.
Eg kann upplýsa, at eg úr øllum flokkum á fólkatingi havi fingið sera jaligar afturmeldingar um mínar røður og mítt nevndarálit um heildarveitingina. At ongin heldur meg vera “ein nationalist”, ið hevur nakað ímóti Danmark. Men at øll tey, ið eg havi tosað við, halda, at tað er eitt virðiligt sjónarmið, sum Tjóðveldi førir fram. Meðan tey halda røðuna og leiklutin hjá Edmundi Joensen vera millum tað mest pínliga, tey hava upplivað í fólkatingssalinum. Har Edmund Joensen kunngjørdi, at føroyingar megna onki og duga onki, og at um Danmark ikki var, so stóð deyðin í durinum. Hann segði altso, at tað fólk, sum hevur valt hann, megnar ikki at skapa sína egnu framtíð og sítt egna skil.
Fari tó at lata ivan koma Edmundi til góðar. Rokni ikki við, at hann veruliga meinar hetta, sum hann hevur lagt navn til. Tann, ið hevur skrivað tað, man ikki hava hoyrt ella sæð ella lisið tað, ið er farið fram á Fólkatingi. Og tí rokni eg við, at Edmund fer at taka tað aftur.
Til upplýsingar endurgevi eg niðanfyri tað álitið, ið eg havi skrivað til lógina um heildarveitingina, og sum eg førdi fram á fólkatingi.
So kunnu fólk sjálv taka dagar ímillum, hvør sigur satt ella ósatt.
Betænkningsbidrag til L 34 (2010) Lov om tilskud til det færøske hjemmestyre
Tjóðveldi opfordrer endnu engang Folketinget til at støtte en proces, hvor der optages forhandlinger mellem den danske regering og den færøske regering om en civiliseret afvikling af de politisk-økonomiske strukturer, som det såkaldte tilskud til det færøske hjemmestyre er en del af.
Færøerne har så sent som i år 2000 forhandlet med den danske regering om en civiliseret selvstændighedsproces, hvor vi gradvis kunne afskaffe de danske tilskud og tag ansvaret for alle områder af vores samfund. Og hvor det færøske folk ved folkeafstemning kunne tage stilling til en velordnet proces mod selvstændighed.
Det lykkedes som bekendt ikke at få en reel forhandling og resultat. Budskabet var meget enkelt fra den danske regering: “Hvis I vil være selvstændige, så kapper vi alle bånd med det samme – og så får det økonomiske konsekvenser med det samme”. Det skræmte nogle af de færøske partier og dele af den færøske befolkning fra at støtte en proces, som der ellers var stor støtte til.
Det er først og fremmest det såkaldte “bloktilskud til Færøerne”, som der skrues på i magtforholdet. Og det er jo egentlig ikke så svært at forstå, hvis vi ser på realiteten og proportionerne i dette forhold mellem landene.
Det såkaldte blokstilskud dominerer desværre al tale om fremtidens udfordringer i færøsk politik. Det fremmanes og oppustes i folks bevidsthed som den akse, hvorom verden drejer.
Et mikroskopisk beløb på den danske finanslov – det udgør årligt: 0,1% = 1 promille af det danske statsbudget. Men som når det projiceres til Færøerne bliver makroøkonomi og bliver en prisme hvorigennem sociale spørgsmål, uddannelse, forskning, sundhedspolitik og andre vigtige politiske udfordringer ses og afspejles.
Det er næsten som magi og overtro. Folkevalgte færøske politikere og hele partier argumenterer i rammeste alvor for, at det er det danske bloktilskud, som er afgørende for, hvor meget vi i fællesskab og solidaritet skal betale til ældre, handicappede, uddannelse, sundhed og forskning.
”Bloktilskuddet” er således et redskab til at fastholde politisk magt for de partier i Færøerne, som kæmper for dets eksistens – og det er samtidig det vigtigste redskab til at fastholde Det danske riges magt overfor Færøerne.
Det skaber ansvarsløshed og manglende fokus på egne tiltag og strategier for at udvikle det færøske samfund på et demokratisk grundlag.
Men initiativet til at ændre tingenes tilstand skal selvfølgelig komme fra Færøerne selv.
Og efter de mislykkede forhandlinger med Danmark i år 2000 har vi i Færøerne på eget initiativ skåret en tredjedel af bloktilskuddet. Vi har sagt nej tak til et beløb på 366 millioner om året, og vi har stoppet finanslovens pristalsregulering af beløbet, der sendes til Færøerne. I dag er bloktilskuddet på 616 mio. årligt. Hvis det havde fortsat uændret og med pristalsregulering siden 2001, havde det været på 1,4 mia. årligt. Så der er tale om en reel halvering.
I samme periode, er de sociale ydelser, bevillingerne til sundhedsvæsnet og satsningen på uddannelse øget kraftigt i Færøerne – fordi man har taget ansvar for disse områder selv.
Hvis Danmark skulle gøre det samme, målt i betydningen og størrelsen af økonomierne og befolkningstallet, så skulle Danmark have sagt nej tak til et beløb på 70 -80 mia. milliarder kroner om året direkte til statskassen.
I dag udgør bloktilskuddet blot 5% af det færøske bruttonationalprodukt. Med en rimelig overgangsordning er der derfor helt realistisk at den færøske økonomi snart står på egne ben.
Og ikke mindst: Med en selvstændig udenrigspolitik og muligheden for at indgå handelsaftaler med andre lande, ville den færøske økonomi få endnu større muligheder. I dag agerer vi mere og mere som selvstændig økonomi, men har ikke fordelene af at være en international aktør.
Vi har således i Færøerne overtaget hele debet-siden i økonomien, men har ikke overtaget kredit-siden.
At der er grundlag for at indlede forhandlinger om bloktilskuddets afvikling og færøsk selvstændighed afspejles også i, at intet parti i Færøerne har fremlagt noget konkret forslag i det færøske parlament om at forhøje tilskuddet eller indføre regulering af beløbet i forhold til pris- og lønudviklingen.
Selv Sambandspartiet har i den nuværende regeringsaftale i Færøerne skrevet under på, at tilskuddet skal udfases i takt med fremtidig vækst i den færøske økonomi. Godt nok i et meget sindrigt snegletempo, men det er dog stadig en politisk erkendelse af, at tilskuddet skal udfases.
Hvis den færøske regering havde fulgt sin egen regeringsaftale, så ville tilskuddet i 2011 skulle reduceres med ca. en halv million kroner.
Derfor er det en uværdig situation for både Færøerne og Danmark, at der med det foreliggende forslag igen lægges op til status quo i de økonomiske og politiske forhold mellem landene.
