Det danske folkestyre - kun for folk med den rette baggrund.

12 June 2009
Skrivað hevur
Høgni Hoydal

Tak for det. Det er bestemt ikke DF, men det var flot udtalt, hr. formand.
Jeg vil sige, at så skulle man opleve det med: at det danske Folketing om et øjeblik vil vedtage en lov, der i sin oprindelse, i sin reelle begrundelse og også i sin signaleffekt kun har det formål at stemple, udelukke og homogenisere en minoritetsgruppe i et samfund.
Som flere har været inde på, ved hver eneste af os i denne sal, at baggrunden for dette lovforslag er en annoncekampagne fra et politisk parti, der effektivt har baseret sig på at skabe frygt og puste til fordomme mod en gruppe mennesker med muslimsk baggrund og sætte dem i bås, uanset hvor forskellige de er, eller om de er fuldgyldige statsborgere og har de samme rettigheder som alle andre ifølge grundlov, menneskerettigheder og ligestillingskonventioner.

Det beviser vel endnu en gang den kendte konklusion, at i politik vinder en samlet minoritet over en splittet majoritet, og det går så i dette tilfælde ud over en anden minoritet, der vel også er splittet.


Dette lovforslag har ingen reel begrundelse, ingen konkret baggrund, intet princip, undtagen hvis man accepterer det bagvedliggende værdigrundlag, nemlig at nogle folk med en tilfældig defineret baggrund og med en påstået bestemt og entydig religion udgør en trussel for samfundet, for retssikkerheden og for den enkelte borgers forhold til domstolene. Dette lovforslag er et særdeles groft anslag mod domstolenes uafhængighed og bygger på en mistro til hele retssystemet, uddannelsessystemet og forudsætningen om, at et retssystem og et domstolssystem kan fungere uanset folks baggrund, oprindelse, race, tro, politiske holdning eller udseende.


Det værdigrundlag, der binder dette lovforslag sammen, er, hvis vi sætter det på spidsen, samtidig en påstand om, at en dommer, der f.eks. er medlem af Dansk Folkeparti, ikke er i stand til at dømme retfærdigt mod en person, der ikke deler hans tro og værdigrundlag. Det ville jeg jo aldrig drømme om at påstå. Hvis det var, ville jeg da gerne vide, at han var medlem af Dansk Folkeparti; der kan da ikke være nogen mening i, at man skjuler det. Det må være gerningerne og ikke udseendet, der er afgørende.


Skulle vi ikke også lovgive imod, at dommere må bære en færøsk trøje både i og uden for retssalen? For de der færinger er jo alle sammen imod homoseksuelle, og de dræber dyr uden at bedøve dem. Hvordan kan de dømme retfærdigt? Og hvad med skæg, hvad med stort sort skæg og sort hår og sorte øjne? Skal der også lovgives mod det?
Jeg mener, at det mest usle i denne sag er, at man både i Justitsministeriet, i regeringen og i de partier, der støtter forslaget, har foretaget alle mulige krumspring og saltomortaler for at argumentere for, at der er tale om et neutralt forslag, der ikke krænker menneskerettigheder, grundlov og ligestilling.

Det synes jeg er utroværdigt, og det er umådelig usselt efter min mening. Signalet og baggrunden er jo åbenlys: Har du muslimsk baggrund, har du intet at gøre i retssystemet og i den juridiske verden, specielt ikke, hvis du er kvinde, undtagen hvis du gemmer din baggrund og spiller en anden rolle end den, du virkelig er. For begrundelsen for lovforslaget er jo spørgsmålet om, hvordan andre folk opfatter dig, eller hvordan vi mener i dag at andre folk kan opfatte folk, og at man skaber frygt på baggrund af sin religion og sin påklædning.


Når det her er besluttet, er der vel intet til hinder for, at de samme krav skal gælde for lærere, bankrådgivere, pædagoger, læger, piloter eller dørmænd? Eller hvad med justitsministre eller statsministre? Kan vi have tillid til dem, hvis de bærer noget, der viser noget muslimsk? Eller er det nu kun visse klasser, det her skal gå ud over? Må man gerne være grønthandler eller opvasker med tørklæde, men ikke dommer?

Er der en klasseforskel i det her forslag?
Jeg mener, det her forslag krænker alle demokratiske principper både retssikkerhedsmæssigt, ligestillingsmæssigt og statsretsligt, når det gælder adskillelsen af den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det er baseret på mistro mod borgere i samme land og mistro mod ens eget retssystem. Det baserer sig på, at mennesker ikke skal bedømmes på deres kvalifikationer, uddannelse og integritet, men kun på deres udseende eller vores fordomme om deres udseendes udtryk og indtryk på os.


Folketinget siger vel også med det her lovforslag, at Domstolsstyrelsen ikke er i stand til at bedømme folks kvalifikationer, og at hele systemet med at rekruttere dommere ikke kan stoles på, når man nu gennemfører den her lovgivning. Jeg mener, at det kun kan skade integrationen og kampen mod opsplitning og radikalisering, og forslaget er kun baseret på en af et parti opfundet og abstrakt tænkt vindmølle, som man nu har kastet sig ud i at nedkæmpe. Det er måske det, Dansk Folkeparti forstår ved grøn politik og opsætning af vindmøller? Det er de abstrakte vindmøller i vores hoved, som de kommer med, og som så hele Folketinget med Socialdemokratiet skal gå ud og nedkæmpe med brask og bram.


Jeg havde forventet mig andet af det danske folkestyre, der nu åbenbart kun gælder for folk med den rette baggrund. Lovforslaget bør forkastes ud fra hver enkelt folketingsmedlems samvittighed.

Ellers kan vi kun vente på den næste annoncekampagne med opfundne frygtskabende problemer, der skal overføres til lov og symbolpolitik.