Uppskot til samtyktar
Løgtingið heitir á Landsstýrið um at fyrireika og leggja fyri tingið lógaruppskot ið skal tryggja, teologiútbúgvingar í øðrum londum enn Danmark ella Grønlandi verða javnsettar við tær donsku/grønlendsku tá um starvssetan í føroysku fólkakirkjuni ræður.
Viðmerkingar:
Í § 1 stk og 1 í "ANORDNING NR. 884 FRÁ 8. DECEMBER 1999 OM IKRAFTTRÆDEN FOR FÆRØERNE AF LOV OM ANSÆTTELSE I STILLINGER I FOLKEKIRKEN M.V." stendur soleiðis:
"§ 1. I præstestillinger i folkekirken kan ansættes:
1) personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet,
2) personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som har bestået den af Landstinget i Grønland forordnede videregående uddannelse i kristendomskundskab, samt behersker det færøske eller det danske sprog, og
3) personer, der i mindst 7 år har virket som præst for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst, anbefaler dette."
Í § 2 stk. 1 stendur, at "Kirkeministeren kan undtagelsesvis give en person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, tilladelse til at søge præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling."
Í § 3 stk 1 stendur, at "En person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, kan ansættes i præstestilling efter bestemmelsen i § 11, såfremt dette tiltrædes af biskoppen."
Og í § 11 stk 1 stendur, at "Hvis et præstegælds menighedsråd skønner, at der i præstegældet er et udbredt ønske om, at en bestemt person ansættes i en ledig stilling i præstegældet, eller såfremt 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af folkekirken i præstegældet ansøger om ansættelse af en bestemt person i stillingen, kan kirkeministeren uanset bestemmelsen i § 10 imødekomme ønsket, hvis
1) ansøgning herom er kirkeministeren i hænde senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb, og
2) der ved afstemning på et efterfølgende menighedsmøde for hele præstegældet afgives 2/3 af stemmerne for ansættelse af den pågældende."
Við øðrum orðum mugu undantøk gevast um fólk, sum hava lisið teologi aðrastaðni enn í Danmark ella Grønlandi, skulu hava prestastarv í føroysku fólkakirkjuni. Sum útgangsstøði verður bara tann danska / grønlendska útbúgvingin góðtikin.
Men alt fleiri føroyingar fara aðrastaðni enn til Danmarkar at leita sær útbúgving. Hetta er í samsvari við politiskan viljan, soleiðis sum hann m.a. kemur til sjóndar gjøgnum ÚSUN-skipanina.
Lógin um starvsetanir í fólkakirkjuni tykist sostatt ganga ímóti politiska málinum um, at okkara ungdómur skal fara aðrastaðni en bara til Danmarkar at fáa sær útbúgving.
Og orsøkin er ikki faklig. Tað er eingin orsøk at ivast í, at tær útbúgvingar í teologi, sum kunnu takast uttanfyri danska ríkið, eru á minst líka høgum støði sum tær, ið sambært lógini verða góðkendar sum grundarlag undir starvssetan í føroysku fólkakirkjuni í dag.
Verandi skipan er ein leivd frá tíðini áðrenn kirkjan var yvirtikin. Og mong fólk - bæði fólk innan kirkjuna í Føroyum og fólk sum eru undir útbúgving aðrastaðni enn í Danmark - hava givið til kennar stóra ónøgd við hesa skipan.
Tí verður mælt til, at skipanin verður broytt soleiðis, at teologiútbúgvingar í øðrum londum verða javnsettar við tær donsku / grønlendsku tá um starvssetan í føroysku fólkakirkjuni ræður.
