Høgni Hoydal vil hava greið svar frá danska búskapar- og vinnumálaráðharranum, Briani Mikkelsen, um gongdina í Eik Banka málinum.
Eftir at ráðharrin í farnu viku var í samráð bæði í Føroyanevndini og í Vinnunevndini í fólkatinginum um Eik Banka málið, eru nýggir leikarar komnir fram í málinum og enn fleiri spurningar standa ósvaraðir. Høgni Hoydal vil tí hava greið skrivlig svar uppá, hvat er fari fram í málinum um Eik Banka frá í vár, tá statsgaranti uppá 9,1 milliardir krónur varð latið sum partur av bankpakka 2, til bankin varð yvirtikin av Fíggjarligum Støðufesti síðst í september mánaði í ár.
Høgni Hoydal vil m.a. eisini hava svar uppá, um tað var Fíggjarligt Støðufesti sum kravdi, at móðurfelagið, Eik Banki Føroyar og Eik-grunnurin, skuldu veita dótturfelagnum, Eik Bank Danmark, neyðuga kapitalin, soleiðis, at danski bankin livdi upp til solvenskrøvini. Og um tað var hendan samantvinningin av feløgunum, sum var orsøk til, at Eik Bank P/F í Føroyum ikki kundi skiljast sundur frá Eik Bank A/S í Danmark.
Sí allar spurningarnar niðanfyri.
Var det Finansiel Stabilitet, der i forbindelse med udstedelsen af statsgarantier i juni 2010, fremsatte krav til Eik Bank P/F i Færøerne og til Eik-Fonden om, at de skulle give en skriftlig garanti for at ville tilføre Eik Bank A/S i Danmark nødvendig kapital til at opfylde solvenskravene?
Var det denne binding, som i september 2010 blev brugt som grundlag for at sige, at der ikke kunne findes en løsning for Eik Bank P/F i Færøerne adskilt fra Eik-Bank A/S i Danmark?
Var det kravet om denne garantiforpligtigelse, som blev afgørende for, at begge banker måtte gå ned sammen, medens det uden denne forpligtigelse ville have været muligt at Eik Bank Færøerne og Eik-Fonden ville klare skærene?
Hvis det var Finansiel Stabilitet, der havde udbedt sig og krævet denne binding, hvorfor kunne Finansiel Stabilitet så ikke tage de nødvendige skridt til at løse bindingen igen?
Hvilke undersøgelser og vurderinger foretog Finansiel Stabilitet af Eik-bankerne og Eik-Fonden før de besluttede at give statsgaranti for tilsammen 9,1 mia. til Eik-bankerne?
Hvilke undersøgelser og vurderinger lå til grund for, at Økonomi- og Erhvervsministeriet satte henholdsvis 327 mio. kr. og 297 mio. kr. i ansvarlig lånekapital i Eik Bank P/F i Færøerne og Eik Bank A/S i Danmark?
Hvilken instans anbefalede og vurderede kapitalbehovet – og på hvilket grundlag? Og hvilken kommunikation havde ministeren og hans embedsfolk med Finanstilsyn, Finansiel Stabilitet og andre parter om afgørelserne om at indskyde kapital og give statsgaranti?
Der er blevet henvist til, at udviklingen på ejendomsmarkedet for specielt Eik Bank A/S, begrundede en helt anden værdiansættelse og andre hensættelseskrav og afskrivningskrav i september 2010 end i marts og juni 2010, da garantier og ansvarlig kapital blev sat ind i Eik-bankerne. Hvad er det for en ændret og negativ udvikling på ejendomsmarkedet for Eik Bank A/S i Danmark, som begrunder en så dramatisk ændret situation fra marts og juni 2010 til september 2010 – og kan ministeren fremlægge dokumentation for denne udvikling?
Kan ministeren bekræfte, at Finanstilsynet havde mulighed for at forlænge fristen til Eik Bank for at finde en løsning efter de nye krav og vurderinger i september, hvor også den ubegrænsede statsgaranti ville have fulgt med den forlængede frist?
Kan ministeren bekræfte, at man ved at forlænge fristen, kommunikere med færøske myndigheder og gå ud i fællesskab med en beroligende forsikring om, at indskydernes penge var sikre med ubegrænset garanti, mens man arbejdede med en løsning for Eik Bank, ville have undgået panik og uovervejede handlinger – og ville man ikke dermed have kunnet undgå den flytning af kapital, der er foregået i Eik Bank i dagene fra offentliggørelsen af Eiks problemer til tidsfristens udløb?
Hvilken kommunikation havde ministeren og hans embedsfolk med Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om denne sag – hvor og hvornår?
Hvor mange penge og værdier er der blevet flyttet mellem Eik Bank P/F i Færøerne og Eik Bank A/S i Danmark i dagene umiddelbart før og efter offentliggørelsen af Finanstilsynets krav til Eik Bank – og frem til Finansiel Stabilitets overtagelse? Og hvor mange penge og værdier er der flyttet mellem bankerne efter Finansiel Stabilitets overtagelse til dags dato?
Hvor mange penge og værdier er der flyttet fra Eik Bank til andre pengeinstitutter i perioden fra offentliggørelsen af Finanstilsynets krav til Finansiel Stabilitets overtagelse – og hvor mange penge og værdier er der flyttet siden til andre pengeinstitutter til dags dato?
Hvem kommunikerede med det færøske landsstyre om sagen, og blev der forslået fra ministeriet, Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet, at det færøske landsstyre skulle skriftligt tilkendegive en vilje til at deltage i en redningsplan for Eik?
Kan ministeren bekræfte, at det var et forslag fra Finansiel Stabilitet til Eik-Bank, at man skulle arbejde for en løsning, hvor man kunne løse Eik Bank P/F og Eik-fonden fra sine garantiforpligtigelser overfor Eik Bank A/S i Danmark, og at man konkret skulle deponere 2,5 mia. kr. i Eik Bank i Danmark, for at løse sig fra garantiforpligtigelsen?
Kan ministeren bekræfte, at denne løsningsmodel fra Finansiel Stabilitet blev fremsat for Eik-ledelsen, før Finanstilsynet havde fastlagt sin tidsfrist?
Var ministeren og/eller hans embedsmænd involveret i fremsættelsen af denne løsningsmodel fra Finansiel Stabilitet, og deltog de i møder eller anden kommunikation desangående?
Kommunikerede ministeren og/eller hans embedsfolk denne løsningsmodel til det færøske landsstyre – og i så fald på hvilket grundlag?
Var Finanstilsynet involveret i fremsættelsen og behandlingen af denne løsningsmodel?
Fandt der møder eller anden kommunikation sted mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet og/eller andre instanser i forbindelse med løsningsmodeller for Eik-Bank – og i så fald, hvem deltog i møder eller i kommunikation?
Kan ministeren bekræfte, at den fremsatte løsningsmodel umiddelbart ville have sparet Økonomi- og Erhvervsministeriet for tab, idét ministeriet ville miste sit indskud i Eik bank Danmark på 297 mio. kr., men ville ikke have mistet indskuddet i Eik Bank Færøerne på 327 mio. kr.?
Kan ministeren bekræfte, at den fremsatte løsningsmodel ville have kunnet mindske aktionærernes tab og forhindre at anden ansvarlig kapital gik tabt?
Kan ministeren fyldestgørende begrunde, at der blev valgt en model, der både kommercielt og samfundsmæssigt var mest hensigtsmæssig – og i så fald ud fra hvilke kriterier?
Kan ministeren bekræfte, at det var Finansiel Stabilitet, der dagen før Finanstilsynets frist til Eik udløb, vurderede sin egen foreslåede løsningsmodel juridisk uholdbar?
Var ministeren og/eller hans embedsfolk involveret i vurderingen af den foreslåede løsnings juridiske holdbarhed?
Ministeren bedes fremlægge den juridiske dokumentation, der konkluderer, at den foreslåede løsningsmodel ikke var juridisk mulig.
Er det lovmæssigt i henhold til Finansiel Stabilitets lovmæssige grundlag og ansvar aktivt at fremsætte løsningsmodeller til pengeinstitutter, som bliver afgørende for pengeinstituttets handlinger i en given tidsfrist, som siden trækkes tilbage og vurderes ulovlige kort inden fristen udløber – hvor Finansiel Stabilitet så selv overtager pengeinstituttet?
Er ministeren enig i, at med Finansiel Stabilitets (og mulige andre instansers) aktive involvering og rådgivning til Eik med efterfølgende tilbagetrækning, var den reelle tidsfrist til Eik mindre end 24 timer?
Kan ministeren påvise, at noget andet pengeinstitut under dansk lovgivning har fået sat lignende krav og tidsfrister, og har oplevet den samme behandling og involvering fra Finansiel Stabilitet – og i så fald hvilke?
Var det Finansiel Stabilitet eller andre, der satte krav frem om til Eik Bank A/S Danmark om, at de skulle kræve garantiforpligtigelsen indfriet fra Eik Bank P/F og Eik-Fonden kort før tidsfristens udløb?
Blev garantiforpligtigelsen på 2,5 mia. kr. til Eik Bank A/S Danmark indløst, og disse penge flyttet fra Færøerne til Danmark.
Hvordan kan ministeren forklare, at da Finanstilsynet fremsatte sine første vurderinger efter inspektionen i september 2010, blev der sagt offentligt, at det specielt var den danske afdeling, der havde problemer, medens den færøske bank hovedsagelig var i god behold. Men da krav om ny kapital til at klare solvenskravene blev offentliggjort for begge banker, var der næsten ligeså store krav til den færøske bank som til den danske?
Kan ministeren redegøre for – givet den ovennævnte vurdering af de to bankers situation den 30. september – at Finansiel Stabilitet for nylig har offentliggjort, at de har måttet tilføre Eik Bank Færøerne 2 mia. kr. i ny kapital for at klare kapitalkravene – medens man kun har sat 1,5 mia. i Eik Bank Danmark? Hvad er der sket i værdiflytning herimellem siden?
Vil ministeren sende alle relevante akter i sagen til Færøudvalget?
Vil ministeren støtte en uvildig undersøgelse af hele forløbet med Eik Bank og de involverede myndigheders og personers handlinger og ansvar i både Danmark og i Færøerne?
