Norðuratlanshavið og Føroyar hava verið í miðdeplinum ein stóran part av fundunum og Høgni hevur í hesum sambandi borið fram uppskot um Norðuratlantssamgongu, bæði í røðum og í kjaki við millum annað svenska Forsætisráðharran Fredrik Reinfeldt og norska Forsætisráðharran Jens Stoltenberg.
“Arktisk og Norðuratlantshavið er eitt eindømisøki. Her hava vit nakað av heimsins størsta livandi og ikki livandi tilfeingi, í einum øki ið røkkur frá Quaannaq í vesturi til Kirkenæs í eysturi. So landafrøðiliga er tað jú eitt eindømisøki, men eisini eitt eindømis demokratiskt øki, tí her búgva fýra norðurlendskar tjóðir, sum í dag hava demokratiska fyrisiting ella demokratisk rættindi yvir hesum tilfeingi. Hetta eru rættindi ið vit høvdu mist, um hetta øki fer inn í ES.”
Segði Høgni Hoydal millum annað í røðu síni í morgun. Høgni leggur sostatt upp til at vit í Norðuratlantshavið styrkja samstarvið og varðveita rættin og ábyrgdina til okkara ríka tilfeingi.
Høgni Hoydal (Hovedindlæg)
Dato 28/10 2009
Dagsordenspunkt 8. Arktisk politik og naturresurser
Taler: Høgni Hoydal
Tak, hr. præsident. Arktis og Nordatlanten er en unik region i verden og en unik nordisk region. Her har vi nogle af verdens største levende og ikke levende ressourcer i et område, som strækker sig fra Quaanaaq i vest til Kirkenes i øst. Så geografisk og naturmæssigt er det jo en unik region, men det er også en unik demokratisk region, for her bor fire nordiske folk, som i dag har demokratisk administration eller demokratiske rettigheder over disse store ressourcer. Det er rettigheder, som vi vil miste, hvis denne region går ind i EU.
Derfor er det godt, at Nordatlanten er arktisk, og at denne problemstilling er blevet en fællesnordisk sag. Det er godt, at det islandske formandskab har prioriteret det i løbet af det sidste år, og at det vil blive videreført – delvis i hvert fald – under det danske formandskabs program. For disse problemstillinger, som før bare har været udkantsproblematikker, er jo i dag blevet hele verdens problemer eller udfordringer – både klimaet, nye transportruter, kapløbet om ressourcer, sikkerhedspolitik osv.
Men for at vende tilbage til EU: EU har bevist, at når det gælder administration af levende ressourcer, har man spillet fallit. Ikke bare fiskeripolitikken har været en katastrofe, men vi har set, at sælfangst og hvalfangst også er bandlyst i EU. Altså, alle de levende ressourcer i denne store region kan ikke håndteres i EU. Derfor må jeg jo sige, at jeg håber, at de nordatlantiske lande – altså Norge, Færøerne, Island og Grønland – vil stå uden for EU og danne en slags nordatlantisk region, som kan administrere disse levende og ikke levende ressourcer.
Hvis disse områder går ind i EU med Island som det nye ansøgerland, tror jeg, at denne region kommer til at blive genstand for en dårlig forvaltning af ressourcerne og for et kapløb om økonomiske interesser, som hverken kommer til at gavne landene i regionen eller de nordiske værdier og den nordiske sag. Så lad os holde Nordatlanten og Arktis uden for EU og satse på, at dette bliver et af de største og højest prioriterede områder i nordisk samarbejde i de kommende år.
Høgni Hoydal (Hovedindlæg)
Dato: 28/10 2009
Dagsordenspunkt 8.: Arktisk politik og naturresurser
Taler: Høgni Hoydal
Tak, hr. præsident. Fra både færøsk side og den venstre-grønne gruppes side støtter vi dette forslag om en arktisk konference. I det kommende år bliver der jo fokus på havet. Som det blev nævnt i går, er der i det danske formandskabs program fokus på havet. Færøerne kommer til at lede ministerrådet, som har med fisk at gøre, og der kommer også til at være en stor konference i Færøerne om fiskeri.
I forbindelse med denne konference om Arktis, som altså skal arrangeres i nordisk sammenhæng, vil jeg benytte lejligheden til at advare mod det perspektiv, som vi f.eks. har oplevet i sælsagen i EU, hvor man opfatter folkene, som bor i Arktis, som en slags oprindelige reservatbeboere. EU vedtager et forbud mod sæler, men siger så: Disse primitive grønlændere kan få en undtagelse.
Men det går jo ikke. De arktiske og nordatlantiske samfund skal ikke være sådan nogle reservater. Det skal være moderne samfund, som på moderne måde udnytter alle levende ressourcer. Så det skal ikke være som en undtagelse, men som en integreret del af nordisk politik, at en bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer i havet er en rettighed, vi har, og et ansvar, vi har. Det gælder fisk, det gælder sæler, det gælder hvaler eller hvad som helst, som nu lever i vor region.
Det håber jeg bliver det nordiske bidrag til denne konference, så det ikke bliver en slags EU-perspektiv, hvor man bare siger, at disse stakkels folk i Arktis skal vi hjælpe lidt og give lidt støtte, og så kan de ellers leve med de konsekvenser, som er der. Vi skal have moderne samfund, som bygger på en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Tak.
Dato: 27/10 2009
Dagsordenspunkt 5.: Nordisk topmøde
Taler: Høgni Hoydal
Mit spørgsmål gælder Nordatlanten, EU og Islands ansøgning om EU-medlemskab. Som jeg ser det, står Norden og EU igen ved en korsvej. Hidtil har hele Nordatlanten, hele Arktis, jo stået uden for EU, men interessen for Arktis og Nordatlanten øges jo med klimaændringer osv., og det burde jo styrke det nordiske samarbejde til om ikke en nordisk union, som Gunnar Wetterberg siger, så måske en nordatlantisk union. Det synes jeg i hvert fald.
Men nu har Island jo først været igennem en krise. Det var jo muligheden for den nordiske lakmustest, at de nordiske lande gik sammen om en løsning for Island. Det gjorde man ikke, man gik sammen med EU og IMF, som efter min mening vil sætte pres på den nordiske velfærdsmodel. Og nu har Island så ansøgt om EU-medlemskab, og derfor vil jeg gerne høre, om statsministeren som repræsentant for Sverige, men også som EU’s formand, kan fortælle, om der findes en strategi i EU, som støttes af Sverige, om, at EU skal udvides til også at omfatte Arktis og Nordatlanten. Det vil sige, at Islands ansøgning skal ekspederes med velvilje, så man også får Norge med og måske senere Færøerne og Grønland – og dermed hele Arktis og Nordatlanten – med i EU. Findes der sådan en strategi, eller debatteres det i Ministerrådet i EU?
Taler
Fredrik Reinfeldt
Fru president! Den som diskuterar utvidgningsfrågor I Europeiska unionen lär sig snabbt att inte ta fram för många kartblad och försöka ringa in Europa på kartan. Den som gör så får snabbt problem, för oavsett var man drar strecket är det någon som förvånad hamnar på andra sidan om det och som själva har den uppfattningen att man vill luta sig mot Europa. Därför har detta inte varit någon lyckad strategi. Sverige har alltid försökt stå emot det sättet att försöka ringa in vad som är Europa och inte.
Snarare har vi velat ha kriterier som grund för att man ska kunna bli medlem i EU. Villkoren för att man ska kunna bli medlem är dels att man ansöker om medlemskap och själv vill – och det ligger ju i det här fallet på Island att fatta det beslutet – dels att man efter medlemskapsförhandlingar lever upp till de kriterier som är grunden. Det är den process som nu kommer att följa.
Har det då funnits någon lång diskussion om konsekvenserna av detta? Nej, det sanningsenliga svaret är snarare att det var med viss förvåning som det konstaterades att Island ansökte om medlemskap. Det hade man knappast förutsett, och det hade naturligtvis att göra med regeringsskiftet på Island.
Jag ska också ärligt säga att det finns en ganska omfattande utvidgningströtthet i EU just nu. Att föreslå en lång rad nya medlemsländer är inte riktigt det bästa sättet att göra sig populär. Det kan en del länder beklaga. Sverige har ju varit pådrivande för en utvidgning. Men om jag korrekt som ordförande ska beskriva läget ska jag säga att det är många som tycker att det räcker och att det nog är bättre att försöka konsolidera vid 27 eller 28 – många är inställda på att Kroatien ska komma med. Mitt intryck är dock att man är beredd att ta med Island också, av det enkla skälet att Island genom EES-avtalet i hög utsträckning redan är integrerat med EU:s regelverk. På det sättet har man nog en kortare väg, givet att det blir riktiga medlemskapsförhandlingar.
Dato: 27/10 2009
Dagsordenspunkt: 5. Nordisk topmøde
Taler Høgni Hoydal
Tak, fru præsident. Jeg vil spørge statsministeren om hans perspektiv på Norden og EU set fra Nordatlanten. Norge er jo en del af den nordatlantiske arktiske blok, som står uden for EU. Jeg ved jo, at statsministeren personligt går ind for EU-medlemskab. Men ser vi på udviklingen med islandsk ansøgning om EU-medlemskab, ser statsministeren så, at det nordiske samarbejde og det nordatlantiske samarbejde bare bliver mere og mere et appendiks til EU, eller ser han det som en mulighed for at styrke det nordatlantiske samarbejde omkring Nordatlanten med Arktis, ikke mindst med klimaændringerne og de enorme ressourcer, som disse fåtallige folk besidder i dag?
Taler
Jens Stoltenberg
Jeg må si at jeg ønsker Island lykke til i sine forhandlinger med EU. Personlig er jeg jo en sterk tilhenger av norsk medlemskap i EU. Derfor setter jeg pris på om Island greier å bli medlem av EU. Men jeg tror Island greier det før Norge.
Jeg har vært med på å tape to folkeavstemninger om norsk medlemskap i EU. Det har vært en blandet fornøyelse. Begge ganger har vi hatt teorier om at vi skulle smette inn bak andre land. I 1973 var det Danmark og England som skulle lede oss inn i EU. Det gikk ikke. Så hadde vi en domino-teori om Østerrike, Finland og Sverige. De tre brikkene kom inn, men vi ble ikke med inn.
Så kan det hende at Island kommer til å endre norsk debatt fullstendig. Det tror jeg vi ikke skal ha overdrevne forestillinger om, men jeg ønsker altså Island lykke til i forhandlingene. Selv regjerer jeg på en regjeringsplattform som er tydelig på at vi bygger vårt forhold til EU på EØS-avtalen. Det er en god og viktig avtale som Norge er opptatt av å ta vare på.
Norðuratlantsbólkurin
Meira fæst at vita við at venda sær til Høgna á tlf.: +298 220250
