Endamálið við uppskotinum er at tryggja føroysku og grønlendsku myndugleikunum fult innlit í metingarnar hjá Fíggjareftirlitinum av støðuni hjá bankunum í Føroyum og Grønlandi.
Tørvurin á eini slíkari lógarbroyting er vorðin alsamt greiðari við afturvendandi kreppum í føroyska bankakervinum – nýggjasta dømið er málið um Eik banka.
Í viðmerkingunum verður víst á, at vantandi innlit í fíggjarliga virksemið ger, at politisku myndugleikarnir verða trýstir út í kreppuviðgerð undir stórum tíðartrýsti uttan neyðugu vitanina og innlitini í málinum, og at ongi fyribyrgjandi tiltøk verða framd í búskaparpolitikkinum.
Høgni Hoydal, fólkatingsmaður fyri Norðuratlantsbólkin, sigur:
“Vit í Norðuratlantsbólkinum royndu longu í 2005 at fremja hesar broytingar, men fingu tá bert tryggjað, at føroyskir myndugleikar skuldu kunnast í sambandi við kreppustøður. Royndirnar síðani hava prógvað tørvin á, at vit taka ábyrgd av gongdini í føroyska fíggjargeiranum og leggja okkara politikk neyvt til rættis, so vit ikki aftur sita sum kánus og siga okkum onki vita. Tí havi eg góðar vónir um, at uppskotið fer at verða samtykt hesaferð. Umframt hetta skulu vit sjálvsagt eisini gera broytingar í føroyskari lóggávu, so at vit hava neyv og dagførd hagtøl um alt virksemið í fíggjargeiranum”.
Broytingaruppskotið tryggjar politisku myndugleikunum regluligt innlit, so Føroyar og Grønland í størri mun kunnu føra ein meiri stabilan og ábyrgdarfullan fíggjarpolitikk.
Norðuratlantsbólkurin hevur sent broytingaruppskotið til viðgerðar í Fólkatinginum.
Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed
(Udvidelse af hjemmel til at videregive information til færøske og grønlandske myndigheder)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 579 af 1. juni 2010 og § 23 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer
1. § 354, stk. 6, nr. 25 affattes således: Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i dennes ansvar for Færøernes økonomiske forhold og til brug for Landstyrets planlægning og regulering af landets økonomiske politik.
2. § 354, stk. 6, nr. 26 affattes således: Medlem af Naalakkersuisut for finanser som led i dennes ansvar for Grønlands økonomiske forhold og til brug for Naalakkersuisuts planlægning og regulering af landets økonomiske politik.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft efter nærmere aftale mellem Økonomi- og erhvervsministeriet og Færøernes Landstyre henholdsvis Naalakkersuisut.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at sikre færøske og grønlandske myndigheder, løbende fuld indsigt i Finanstilsynets vurderinger af situationen i færøske henholdsvis grønlandske finansielle virksomheder.
Behovet for lovændringen er blevet åbenbart igennem de tilbagevendende kriser i det færøske banksystem og senest accentueret af de vurderinger og krav som ledte til EIK-banks afvikling.
Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget fremlagde i 2005 et beslutningsforslag, der foreslog at pålægge den danske regering at fremsætte de relevante lovændringer, som kunne sikre fuld indsigt til færøske og grønlandske myndigheder i tilsynsmyndighedernes vurderinger af penginstitutterne i de to lande.
Forslaget blev ikke vedtaget, men ledte dog til drøftelser mellem den færøske og danske regering om visse forbedringer.
Ved lovændring af lov om finansiel virksomhed i februar 2006 blev indført en hjemmel til at videregive informationer til den relevante færøske og grønlandske minister i forbindelse med krisehåndtering af færøske henholdsvis grønlandske pengeinsititutter.
Det foreslås med denne lovændring, at hjemmelen til at videregive informationer om vurderingerne af finansielle virksomheder i Færøerne og Grønland udvides til at gælde en generel og løbende indsigt i vurderingerne, som gives til de respektive ministre i Færøerne og Grønland.
Baggrunden er de erfaringer, som særlig Færøerne har gjort sig, med tilbagevendende bankkriser, hvor færøske myndigheder ikke har truffet relevante politiske beslutninger eller har tilrettelagt en økonomisk og finansiel politik, der baseres på konkret viden og stillingtagen til finansmarkedernes rolle og udvikling i samfundsøkonomien.
Den globale finanskrise har givet denne dyrekøbte erfaring til alle verdens lande og regeringer. Men for Færøerne og Grønland er den politiske situation yderligere kompliceret af, at medens regeringerne og parlamanterne i landene træffer beslutninger om store dele af den økonomiske politik, sker det uden indsigt og ansvar for finansmarkedets konkrete udvikling. Og først når kriserne er brudt ud, bliver de politiske myndigheder tvunget til at træffe krisehåndteringsbeslutninger under ekstremt tidspres og uden nødvendig foreberedelse eller faglig viden og indsigt. De alvorlige følgerisici for økonomien i samfundene kunne med dette lovændringsforslag søges minimeret ved at de ansvarlige ministre i henholdsvis Færøerne og Grønland blev inddraget i en generel og løbende indsigt som vedrører landenes egne finansielle virksomheder. Denne indsigt og dermed ansvar, ville fremover give landene et bedre grundlag for at føre en stabil og ansvarlig økonisk politik, og som en væsentlilg sidegevinst samtidig gavne finans- og erhvervspolitikken.
Senest opstod der i Færøerne stor debat i forbindelse med Finanstilsynets krav til EIK-bank, hvor den færøske minister på området fremførte offentlig kritik af informationsniveauet og tidspunktet, hvor den færøske regering blev orienteret om situationen.
Den seneste udvikling i Færøerne, hvor EIK-bank, der udgjorde halvdelen af det færøske finansmarked, fik nye kapitalkrav, og blev overtaget af Finansiel Stabilitet indenfor et tidsrum på tre døgn, har understreget behovet for at ændre lovgivningen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 354, stk. 6, nr. 18 og 19 blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 116 af 27. februar 2006. Af bemærkningerne til denne ændringslov fremgår det klart, at der er tale om videregivelse af information til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Færøerne henholdsvis i Grønland. Bestemmelsen svarer til ministerens videregivelsesadgang til myndigheder i andre lande.
Den senere tids begivenheder på Færøerne, i form at kollapset af EIK koncernen, har i midlertiden vist, at denne adgang til videregivelse af information om de færøske finansiel virksomheders tilstand ikke er tilstrækkelig. Derfor foreslås denne hjemmel udvidet således, at videregivelsesadgang omfatter alle oplysninger om de færøske finansielle virksomheder, der er nødvendige som led i varetagelsen af ansvar for Færøernes økonomiske forhold og til brug for Landstyrets planlægning og regulering af landets økonomiske politik, ikke blot med henblik på krisehåndtering.
Det er fundet naturligt at foreslå en tilsvarende mulighed for Grønlands Selvstyre.
Landsstyrets og Naalakkersuisut adgang til information om landets finansielle virksomheder, skal sidestille med Økonomi- og Erhvervsministerens efter lovens § 354, stk. 3 nr. 3.
Oplysningerne til færøske og grønlandske myndigheder formidles af Finanstilsynet.
Det følger af den gældende lov, at den færøske landsstyremand for finansanliggender henholdsvis det grønlandske medlem af Naalakkersuisut for Finanser relation til fortrolige oplysninger, som modtages fra Finanstilsynet, er undergivet tavshedspligt efter lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, jf. § 354, stk. 6. Dette forudsættes uændret.
Ved den færøske landsstyremand for finansanliggender henholdsvis det grønlandske landsstyremedlem for finanser, forstås også deres respektive departementer og relevante tilknyttede institutioner, f.eks. Landsbanki Føroya (Færøernes Landsbank).
§ 2
For at en informationsudveksling af denne type kan indledes, er der givetvis nødvendigt med formelle rammer og klare aftaler om procedurer. Derfor foreslås der, at loven først træder i kraft efter nærmere aftale mellem Økonomi- og erhvervsministeriet og Færøernes Landstyre henholdsvis Naalakkersuisut. Omfanget af de pågældende informationer forudsættes fastsat ved § 1
