Harumframt váttar hon at ongar samráðingar hava verið við føroyska landsstýrið um Føroysku veðurlagsmálini
Føroyska Løgtingssamtyktin um í minstalagi 20% niðurskurð í útláti verður ikki nevnd í veðurlagsavtaluni í samband við ST veðurlagsráðstevnuna 2009. Danski ráðharrin í veðurlagsmálum, Lykke Friis, upplýsir at spurningurin hevur verið fyri á fundi við Innlendismálaráðið, men at hon eingi lyft hevur givið um at føroysku málini kunnu nevnast – bert føroyska ætlanin. Føroyar verða sostatt møguliga nevndar, men væl at merkja bert um avtalan verður politisk:
“Regeringen besluttede i den forbindelse at regeringen, såfremt en politisk aftale i København kommer til at indeholde annekser over nationale mål og indsatser, vil arbejde for en specifik omtale af den færøske klimaplan, dog uden at omtale konkrete reduktionsmål og under den klare forudsætning, at der ikke hermed er taget stilling til, om Færøerne kan omfattes af en senere juridisk aftale”
Sostatt tekur ráðharrin fyrivarni fyri einar komandi løgfrøðiligari bindandi avtalu. Ráðharrin staðfestir harumframt, at ongar samráðingar hava verið, hvørki við Løgmann ella Landsstýrið.
”Hverken jeg eller min forgænger har forhandlet med Færøernes lagmand eller med det færøske landsstyre om Færøernes egne klimamål. Færøsk klimapolitik er et anliggende for de færøske myndigheder.”
Norðuratlantsbólkurin
§ 20-spørgsmål til Klimaministeren vedrørende aftale med den færøske regering om Færøernes egen rolle i klima-aftale
”Hvilke skridt har Klimaministeren taget, og hvordan har ministeren forhandlet med den færøske lagmand og regering for at indgå en aftale om Færøernes egne klimamål før COP-15 topmødet i København og hvordan har Klimaministeren sikret, at Færøerne under eget navn får en synlig plads i en ny klimaaftale?”
Begrundelse:
Der er indgået aftale mellem alle partier i Færøerne om Færøernes egne klimamål frem til 2020 og om Færøernes aktive og bindende deltagelse i en ny klimaaftale. Det er et enigt krav fra den færøske regering og det færøske parlament, at der skal indgås en aftale med den danske regering før COP-topmødet i København, for at Færøernes egne klimamål dermed skal fremstå eksplicit i en ny klimaaftale. Dette er nødvendigt for at de folk og samfund, der lever midt i klimaændringernes konkrete konsekvenser, kan træffe demokratiske beslutninger og tage demokratisk ansvar for de beslutninger og aftaler, der afgør fremtidige levevilkår. Det er ligeledes afgørende, at Færøerne indgår med egne mål for at kunne påtage sig internationalt ansvar og pålægge sig bindende mål.
Statsministeren, som er ressortminister for Færøerne, har som sine to forgængere gentagne gange erklæret, at Danmark og Færøerne er ”ligestillede parter” med ”gensidig respekt”, samt at ”hvis færingerne er enige, så får Færøerne det som færingerne vil have det”. Nu hvor det blot resterer få dage til klimatopmødet, vil spørgerne tillade sig at gå ud fra, at ordene er omsat til handling af Klimaministeren og regeringen.
Svar
Hverken jeg eller min forgænger har forhandlet med Færøernes lagmand eller med det færøske landsstyre om Færøernes egne klimamål. Færøsk klimapolitik er et anliggende for de færøske myndigheder.
Jeg har imidlertid noteret mig, at det færøske landsstyre har udarbejdet en samlet klimaplan for Færøerne, hvilket jeg synes er meget positivt.
Som det er oplyst overfor Færøernes indenlandsministerium den 25. november 2009, har den danske regerings klimaudvalg haft en drøftelse af spørgsmålet om, hvordan man kunne bidrage til synliggørelse af bl.a. den færøske klimaplan i forbindelse med en ny international klimaaftale og i forbindelse med FN’s Klimakonference 2009.
Regeringen besluttede i den forbindelse, at regeringen, såfremt en politisk aftale i København kommer til at indeholde annekser over nationale mål og indsatser, vil arbejde for en specifik omtale af den færøske klimaplan, dog uden at omtale konkrete reduktionsmål og under den klare forudsætning, at der ikke hermed er taget stilling til, om Færøerne kan omfattes af en senere juridisk aftale.
