Løgmálaráðharrin hevur greitt føroyska landsstýrinum frá sínum sjónarmiði og tá ið hann ikki hevur hoyrt nakað aftur, metir hann at landsstýrið er samt við honum
Mikudagin fekk Høgni Hoydal, løgtings-og fólkatingsmaður, svar frá danska Løgmálaráðharranum, um hvørjar avleiðingar tað fær, at Annika Olsen, landsstýriskvinna, hevur sligið fast, at landsstýrið metir at talan er um greitt brot á Rættargangslógina tá ið politiinspektørur varð settur í Føroyum. Løgmálaráðharrin vísti greitt aftur at talan var um nakað brot og segði millum annað:
”Det er nemlig sådan at der ikke er sket noget brud på retsplejeloven på Færøerne. Det hele beror sådan set på, at vi har en bestemmelse i den færøske retsplejelov § 110 hvoraf det fremgår at når man ansætter nye medarbejdere i det færøske politikorps, ja så skal man foretage den høring, men når man så ser på § 109, altså paragraffen lige ovenover, da er der klart en sondring mellem det færøske politikorps, man taler i § 109, stk. 3 om et særligt politikorps på Færøerne og i stk. 2 der er så omtalt de ledende politiembedsmænd og af sammenhængen i de to bestemmelser og af historikken i det, da kan man altså se, at i § 110 tales om at der skal ske en indhentelse af en erklæring fra Færøernes landsstyre, så taler man om at det er de som skal ansættes indenfor Færøernes politikorps og det er sådan at den chefpolitiinspektør som er på tale her, hører ikke til Færøernes politikorps, men hører til gruppen af ledende politiembedsmænd som er nævnt i § 109 stk. 2, så der er ikke sket noget brud, for der skal ikke ske en sådan indhentelse af udtalelser når det gælder en chefpolitiinspektøren. ”
Høgni Hoydal vísti á at Annika Olsen, Landsstýriskvinna, hevur sligið fast, at landsstýrið metir framvegis, at talan er um greitt brot á Rættargangslógina. Høgni segði millum annað:
Den færøske justitsminister har fastholdt, at der er foretaget brud på retsplejeloven. Hvad vil ministeren gøre ved det, hvis den situation opretholdes, at de færøske myndigheder siger at der er foretaget brud på retsplejeloven og den danske minister siger nej, hvad vil han så gøre ved det? Vil han bare ignorere det?
Løgmálaráðharrin vísti hinvegin á, at hann í brævið 13. april hevur greitt Anniku Olsen, landsstýriskvinnu, frá sínum sjónarmiði. Tá ið hann ikki hevur fingið nakað svar, metir hann nú, at føroyska landsstýrið er samt við honum í hansara útlegging. Hann sigur millum annað:
Med hensyn til den færøske justitsministers syn på sagen, så har jeg svaret fru Annika Olsen, på hendes henvendelse omkring udnævnelsen af den nye chefpolitiinspektør og redegjort for hvordan de færøske regler faktisk er i den færøske retsplejelov og hvorfor der ikke skal indhentes en sådan udtalelse. Siden har jeg ikke hørt fra den færøske justitsminister og det ville jo have været naturligt, om det færøske justitsministerium havde svaret tilbage, hvis det var sådan at man i Færøerne var uenig. Derfor må jeg lægge til grund, med mindre jeg hører andet, at den færøske justitsminister er enig i den fortolkning af reglerne som det danske justitsministerium her har lagt til grund.
Fyrispurningurin og svarið
§20-spørgsmål til mundtlig besvarelse 26. maj 2010 af Høgni Hoydal (TF) til Justitsministeren:
“Hvilke skridt vil ministeren tage som følge af, at den færøske justistminister har erklæret, at der er foretaget brud på retsplejeloven for Færøerne i forbindelse med ansættelsen af en ny politiinspektør for Færøerne, hvor det færøske landsstyre ikke har fået mulighed for at afgive erklæring sådan som retplejeloven for Færøerne foreskriver i §110?”
Begrundelse:
Siden den såkaldte politireform blev igangsat i Danmark, har undertegnede gentagne gange rejst spørgsmål overfor den danske justitsminister om, hvilke planer og mulige omlægninger, der påtænkes for politiet og anklagemyndigheden i Færøerne. Svarene har været undvigende. Nu er hele politiet og anklagemyndigheden i Færøerne radikalt omlagt, uden at de færøske myndigheder har deltaget i dette arbejde, hverken aktivt eller med observatørstatus som den færøske minister og det færøske parlament ellers udtrykte klare ønsker om.
Som et element i hele den omlægning – der selvsagt har store konsekvenser for færøsk lovgivning, retssikkerhed og forvaltningsstruktur – er der ansat en ny ledende politiinspektør samt en række politikommisærer under den omlagte forvaltning, uden at de færøske myndigheder er blevet hørt eller har haft mulighed for at afgive erklæring.
Udover, at der i hele omlægningen er tale om tilsidesættelse af grundlæggende demokratiske principper, er der i forbindelse med ansættelsen af ny ledelse, opstået en klar juridisk sag.
Retsplejeloven for Færøerne foreskriver (spørgerens understregning):
“§ 110. Under rigspolitichefen henlægges særlig:
1) Fordeling og omflytning samt indstillinger om ansættelser og forfremmelser inden for Færøernes politikorps og politiets kontorpersonale. Forinden indstilling om ansættelse i politikorpset afgives, indhenter rigspolitichefen erklæring fra landfogden (politimesteren) og fra Færøernes landsstyre.
Det færøske landsstyre har ikke fået mulighed for at afgive erklæring før ansættelserne blev gennemført. Den færøske justitsminister har erklæret i både det færøske parlament, offentligt i pressen og overfor det danske Justistministerium og Rigspolitichefen, at der er tale om et klokkeklart brud på Retsplejeloven for Færøerne.
Det turde stå klart, at hvis det danske Justitsministerium ikke overholder selve retsplejeloven, som det selv har det juridiske ansvar for at opretholde, så er der tale om en overordentlig alvorlig sag for retssikkerheds og retsstatsprincipper.
Det påhviler derfor nu den danske justitsminister et stort ansvar for at tage alle nødvendige skridt og konsekvenser for at rette op på denne sag. Sagen blev rejst af undertegnede allerede den 7. februar d.å., og det må derfor ansés for tidspresserende, at der opnås en politisk afklaring nu.
Justitsministeren:
Tak for spørgsmålet jeg synes at det er godt at vi får lejlighed for at afklare denne misforståelse, der åbenbart må foreligge. Det er nemlig sådan at der ikke er sket noget brud på retsplejeloven på Færøerne. Det hele beror sådan set på, at vi har en bestemmelse i den færøske retsplejelov § 110 hvoraf det fremgår at når man ansætter nye medarbejdere i det færøske politikorps, ja så skal man foretage den høring, men når man så ser på § 109, altså paragraffen lige ovenover, da er der klart en sondring mellem det færøske politikorps, man taler i § 109, stk. 3 om et særligt politikorps på Færøerne og i stk. 2 der er så omtalt de ledende politiembedsmænd og af sammenhængen i de to bestemmelser og af historikken i det da kan man altså se at i § 110 tales om at der skal ske en indhentelse af en erklæring fra Færøernes landsstyre, så taler man om at det er de som skal ansættes indenfor Færøernes politikorps og det er sådan at den chefpolitiinspektør som er på tale her, hører ikke til Færøernes politikorps, men hører til gruppen af ledende politiembedsmænd som er nævnt i § 109 stk. 2, så der er ikke sket noget brud, for der skal ikke ske en sådan indhentelse af udtalelser når det gælder en chefpolitiinspektøren.
Høgni Hoydal:
Ja jeg må jo takke for svaret, men jeg står meget undrende overfor svaret. Det der er sket her, det er jo at hele det færøske politi, som jo er bemandet af færinger og har stor betydning i det færøske samfund, er blevet omstruktureret næsten efter model af den danske politireform, uden at færøske myndigheder er blevet hørt overhoved, selv om der har været gentagne ønsker om det. Siden har man nu indsat en ledende politiinspektør og andre politikommissærer, uden at det færøske landsstyre er blevet hørt, på trods af at der står i § 110, og jeg citerer:
“...Forinden indstilling om ansættelse i politikorpset afgives, indhenter rigspolitichefen erklæring fra landfogden (politimesteren) og fra Færøernes landsstyre.”
Så her burde der vel være tale om en ren tilståelsessag. Denne paragraf er jo indsat efter ønske fra Færøerne, vi har jo en speciel retsplejelov for Færøerne, fordi at selvfølgelig skal færøske myndigheder have indflydelse på hvordan det færøske politi struktureres og ledes og denne stilling vi taler om her, var jo også forinden bemandet med en færøsk politikommissær. Så jeg vil fastslå at jeg forstår slet ikke at justitsministeren kan komme ind på sådan en begrundelse ved at vise til en anden paragraf. Så vil jeg bare for at klargøre det, at hvis man nu, som jeg forstår på ministeren, ikke vil holde sig til § 110 i retsplejeloven, hvor der altså står at man skal høre både landfogden (politimesteren) og det færøske landsstyre. Så vil jeg spørge, har man i denne sag hørt landfogden som der står i § 110, altså har man hørt landfogden og men ikke landsstyre. For hvis det er, så kan justitsministeren jo ikke afskrive § 110.
Justitsministeren
Ja altså, det er jo korrekt som hr. Høgni Hoydal læser bestemmelsen op, men Høgni Hoydal glemmer blot at læse første del af bestemmelsen op, hvor der netop refereres til Færøernes politikorps, det er det som bestemmelsen drejer sig om - Færøernes politikorps og der kan man jo tydelig se af § 109, at man sondrer mellem Færøernes politikorps og det særlige politikorps i Færøerne, i stk. 3 og så de ledende politiembedsmænd stk. 2 i § 109. Så hr. Høgni Hoydal kan jo godt mene at det burde være anderledes, det er jo en ærlig sag, men reglerne er nu en gang som de er og det var også helt efter den procedure at man ansatte den tidligere politiinspektør, tilbage i 1997, der blev heller ikke indhentet en udtalelse. Så det er en fast praksis og derfor er der mig bekendt heller ikke indhentet, det har jeg ikke undersøgt specifikt, men mig bekendt er der ikke indhentet en erklæring fra landfogeden i denne her sammenhæng. Så reglerne er altså fuldt og jeg har også havt lejlighed for at redegøre skriftligt overfor fru Annika Olsen, som havde rettet henvendelse, og da har jeg ikke efterfølgende fået nogen modreaktion på den redegørelse jeg har givet fru Annika Olsen
Høgni Hoydal:
Ja jeg må jo sige at dette er jo ikke noget hr. Høgni Hoydal rejser her. Det jeg referer til i spørgsmålet er jo at den færøske justitsminister, fru Annika Olsen har erklæret både offentligt og overfor det færøske parlament og mener jeg også overfor det danske justitsministerium, at der er foretaget et klokkeklart brud på retsplejeloven § 110 for Færøerne, fordi at det færøske Landsstyre ikke er hørt om ansættelsen af en ledende politiinspektør i Færøerne.
Så lad os lige tage det politiske først. Hvorfor skulle det færøske landsstyre ønske at have en særlig paragraf i sin retsplejelov, der kun skulle give mulighed for at udtale sig, skal man sige når det gælder færøsk politikorps, som justitsministeren kalder det, det vil sige rengøringspersonale og almindelige betjente, men ikke ledende stillinger, det er jo fuldstændig absurd politisk. Det andet absurde er, at vi har altså en sag, hvor den færøske justitsminister siger at den danske justitsminister og hans ressort har foretaget et klart brud på retsplejeloven for Færøerne, det må ministeren forholde sig til og det kan man ikke ignorere.
Justitsministeren
Jeg må altså gentage at jeg overfor den færøske justitsminister fru Annika Olsen, d. 13. april, i et brev har redegjort for det danske justitsministeriums syn på den sag og efterfølgende har jeg ikke fået yderligere henvendelser fra den færøske justitsminister og det må jeg jo antage at det er fordi den færøske justitsminister er enig i den redegørelse som det danske justitsministerium har givet, at sådan forholder reglerne sig. Man kan som sagt have forskellige meninger om reglerne er fornuftige og rimelige og rigtige, og diskutere historikken om hvorfor er det nu at reglerne er som de er, men vi må nu engang forvalte reglerne efter hvordan de nu engang er skrevet ned i den færøske retsplejelov og som sagt det var den samme procedure som blev anvendt tilbage i 1997 da man sidst ansatte en chefpolitiinspektør i Færøerne og ved den lejlighed blev der heller ikke indhentet nogen sådan udtalelse
Høgni Hoydal
Nu var jeg altså ikke i politik i 1997, men hvis det er gjort, så kan man sige at en fejl gøre ikke en anden god igen. Altså, det er jo soleklart, at vi har en retspleje lov for Færøerne, på et så vigtigt område som hele politiet og politiets struktur i Færøerne og der står i retsplejeloven fuldstændig ordret at der skal indhentes erklæring fra Landfoden og det færøske Landsstyre før man ansætter folk i politikorpset. Nu har man så opfundet en ny definition som siger at det kun er de lavere stillinger, men ikke de ledende stillinger, ja men det er jo helt absurd - helt absurd politisk. Selvfølgelig er denne retsplejelov, lavet sådan, fordi at man jo skal have indflydelse på hvordan politiet skal administreres og ikke fordi man fra landsstyrets side, ja det lyder næsten som om vi er en lille kommune som skal have indflydelse på hvem der går ud på gaderne som almindelig betjent, det er altså for at få indflydelse på ledelsen. Og jeg vil igen sige, at den færøske justitsminister har fastholdt, det kan jeg garantere ministeren, at der er foretaget brud på retsplejeloven. Hvad vil ministeren gøre ved det, hvis den situation opretholdes, at hvis de færøske myndigheder siger at der er foretaget brud på retsplejeloven og den danske minister siger nej, hvad vil han så gøre ved det? Vil han bare ignorere det? Eller, man siger jo almindeligvis at “denne lov gælder ikke for Færøerne”, men jeg håber ikke at konklusionen er at det heller ikke gælder for Færøerne at man skal opretholde retsplejeloven
Justitsministeren
Ja det bliver jo lidt en gentagelse, altså med hensyn til den færøske justitsministers syn på sagen, så har jeg svaret fru Annika Olsen, på hendes henvendelse omkring udnævnelsen af den nye chefpolitiinspektør, d. 13. april, og redegjort, som jeg også har gjort det nu, for hvordan de færøske regler faktisk er i den færøske retsplejelov og hvorfor der ikke skal indhentes en sådan udtalelse. Siden har jeg ikke hørt fra den færøske justitsminister og det ville jo have været naturligt, om det færøske justitsministerium havde svaret tilbage, hvis det var sådan at man i Færøerne var uenig. Derfor må jeg lægge til grund, med mindre jeg hører andet, at den færøske justitsminister er enig i den fortolkning af reglerne som det danske justitsministerium her har lagt til grund, og så kan hr. Høgni Hoydal mene at det er absurd, men det er nu engang sådan at den færøske retsplejelov klart sondrer mellem de politiembedsmænd som er nævnt i § 109, stk. 2 og så det at den færøske politivirksomhed til dels skal udøves af et særligt politikorps i Færøerne. Det er altså den sondring som er lagt ind i retsplejeloven i Færøerne, så kan hr. Høgni Hoydal mene at det er absurd, det er jo før sket at der er absurde ting som fremgår af regler, det vil så ikke være første gang, men vi må nu engang reagere efter hvordan reglerne er
