Ein, ið rópar seg Leif Babin, setur ígjár, í einum lesarabrævi í The Wall Street Journal fram síni sjónarmið, um hvat amerikumenn nú eiga at gera í Iraq. Hann staðfestir, at alt er fullgjørt og at stundin er komin til at rýma úr landinum.
Øðrvísi var støðan, táið amerikumenn við dønum sum viljaleysum eltibløðrum lupu á hetta miðeysturlandið, uttan at hava tikið tær Sameindu Tjóðirnar í eið.
4. mars 2003 løgdu Sjálvstýris,- Tjóðveldis, - Javnaðar- og Sambandsflokkurin fram uppskot á ting um, at øll átøk til tess at fáa Iraq og Sadam Hussein at ganga undir ST-samtyktirnar áttu at ganga umvegis ST. 19 atkvøddu fyri uppskotinum 9 ímóti og 2 vóru blankar. Harvið hevði Løgtingið eina diametralt aðra støðu enn Fólkatingið.
Nakað frammanundan hevði danska stjórnin lýst eina broyting í hernaðarligu revsilógini at galda í Føroyum, hóast landsstýrið onki visti um hetta frammanundan og hóast hetta gekk ímoti eini løgtingssamtykt frá 22. november 2001 (sum lýst í viðmerkingunum niðanfyri).
Tá løgtingssamtyktin soleiðis onga ávirkan fekk á danskar ríkismyndugleikar, og ein kunngerð soleiðis kundi setast í gildið fyri Føroyar, uttan okkara viðmæli, setti undirritaði fram soljóðandi uppskot á Fólkatingi tann 11. apríl 2003:
Fremsat den 11. april 2003 af Tórbjørn Jacobsen (TF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne
Idet Folketinget anerkender og respekterer, at Færøerne er en selvstændig juridisk enhed, pålægger Folketinget regeringen at tilbagetrække den militære straffelov fra 1973 med senere ændringer, som regeringen uden landsstyrets viden og imod et enigt Lagtings beslutning har bekendtgjort på Færøerne.
Bemærkninger til forslaget
Færøerne har siden landnamstiden, og dermed også siden hjemmestyreordningens indførelse på øerne i 1948 været en selvstændig juridisk enhed.
Danske myndigheder har ud fra rigsdanske og meget positivistiske juridiske fortolkninger af hjemmestyreordningen tolket det som sin ret at iværksætte love og traktater på Færøerne. Det blev eksempelvis gjort, da NATO-traktaten blev sat i kraft for Færøerne uden forudgående behandling i det færøske Lagting.
Men det er aldrig sket i hjemmestyrets 55-årige historie, at danske myndigheder har sat en dansk lov i kraft for Færøerne, efter at det færøske parlament forud for dette har besluttet det modsatte.
Et ufravigeligt politisk princip har vundet hævd, hvor der ikke gås imod det folkevalgte færøske Lagtings beslutninger om lovforslag og om, hvilke rigslove der skal være gældende internt på Færøerne.
Når sådan et princip har været gældende og er blevet respekteret i 55 år, må det også anses for at være blevet juridisk bindende.
Alligevel brød den danske regering for første gang i 55 år dette princip den 27. marts 2003, da den bekendtgjorde en lov- og bekendtgørelsespakke om militær straffelov m.v. på Færøerne.
Når forslagsstillerne ser på baggrunden for denne handling, tegner sagen sig overordentlig udemokratisk.
Indtil den 27. marts 2003 var Danmarks militære straffelov fra 1937 gældende på Færøerne. Efter denne lov der blev sat i kraft, da Færøerne var et dansk amt kan der blandt andet i krigstid idømmes dødsstraf.
Denne militære straffelov har ikke haft den store opmærksomhed på Færøerne, hverken blandt de færøske myndigheder eller i offentligheden.
Men i forbindelse med det store arbejde for at samle og udgive en komplet færøsk lovsamling, som har fundet sted siden midten af 1990’erne og frem til i dag, blev denne militære straffelovs gyldighed og dens bestemmelser om dødsstraf debatteret.
Sagen blev taget op af den færøske justitsminister, som den 26. oktober 2001 fremlagde et forslag i Lagtinget om ophævelse af den militære straffelov på Færøerne. Forslaget fik en grundig behandling, hvor der blev lagt vægt på, at det færøske Lagting aldrig havde godkendt den militære straffelov, og at modstanden mod dødsstraf var et princip i den færøske lovgivningstradition. I bemærkningerne til lovforslaget og under debatten i Lagtinget blev der ligeledes lagt vægt på, at det færøske Lagting ikke ønskede nogen militær straffelov i kraft på Færøerne.
Lagtinget vedtog den 22. november 2001 enstemmigt forslaget om ophævelse af den militære straffelov.
Dermed cementerede og udbyggede Lagtinget den beslutning, som landsstyret allerede havde truffet, da landsstyret i et brev til den danske regering svarede, at man ikke ønskede den miltære straffelov fra 1973 med senere ændringer.
Den enstemmige lagtingsbeslutning blev den 4. december 2001 ekspederet til den danske regering til ikraftsættelse.
På trods af dette blev Danmarks militære straffelov fra 1973 med senere ændringer sat i kraft for Færøerne den 27. marts 2003 stik imod Lagtingets enstemmige beslutning.
Som en ekstra mærkværdighed sendte de danske myndigheder regningen for denne lovs kundgørelse til landsstyret i Tórshavn. Først da denne regning kom ind ad døren i Tinganes, fik landsstyret at vide, at Danmarks militære straffelov fra 1973 nu var sat i kraft for Færøerne.
Med denne handling har Danmarks regering brudt den tillid, der trods alt er opbygget mellem færøske og danske myndigheder omkring ikraftsættelse af lovgivning på Færøerne. Den har brudt 55 års sædvane. Den har brudt det hævdvundne princip, at Færøerne er en selvstændig juridisk enhed.
Denne groteske handling står i grel modstrid med alt det, som den nuværende regering har bebudet skulle være en politisk balancegang mellem de danske rigsmyndigheder og det færøske hjemmestyre i årene fremover. At intervenere på denne måde lovgivningsmæssigt for første gang i 55 år er ikke just et tegn på, at man skal regne med en optøning i forholdene mellem landene.
Og bliver den ikraftsatte militære straffelov ikke trukket tilbage, kan man bare konstatere, at retorikken om tre jævnbyrdige dele af det danske kongerige, som især statsministeren har fremhævet utallige gange, har fået et alvorligt skud for boven. Tillidsforholdet omkring de fremtidige ændringer i forholdet mellem Danmark og Færøerne kan ikke overleve denne hændelse, hvis der ikke bliver grebet ind fra Folketinget.
Skriftlig fremsættelse
Tórbjørn Jacobsen (TF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve den danske militære straffelov på Færøerne.
(Beslutningsforslag nr. B 149).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Uppskotið fall. Eindarlistin, SF, Kuupik Kleist, Lars Emil Johansen, Lisbeth Petersen og undirritaði atkvøddu fyri uppskotinum.
Harvið var tað staðfest, at í sama málið høvdu tey bæði parlamentini hvør sína støðu. Løgtingið og Fólkatingið. Vit ynsktu, at ST-ásetingarnar vóru hildnar umvegis ST meðan danir eltu USA í einum og øllum. Lýsta kunngerðin varð ikki broytt og harvið vóru vit ein krígsførandi tjóð uttan at vilja tað sjálvi. Tað harmar ongan, at megalomaniski psykopaturin Saddam Hussein er fallin, men mannagongdirnar mega hava accept í heimssamfelagnum, annars fer alt úr spónalagnum. Og spurningurin er eisini um tilgongdin hevur givið tað frægasta úrslitið, og bara Guð man vita, hvør stjórnar Iraq ídag.
Í eina tíð hava vit eisini verið krígsførandi tjóð í Libya. Í Tripoli sat eisini ein megalomaniskur galningur, men táið man í Washington Post í dag lesur, at ein talebanguerillero úr Afganistan nú stjórnar hernaðarliga infrastrukturinum í og úr Tripoli, ja, so byrjar alt at tykjast eitt sindur rangvørt. Tað er næstan so galið, sum táið maðurin segði um tveir beistagtigar dreingir, at tann frægari var verri.
Hetta er aftur eitt dømi um, at vit mega hava óskerdar heimildir á øllum politiskum mótum.
Tórbjørn Jacobsen