Hr. formand
Et land i nordatlanten er i opbygning. Arkitekterne er uenige om indretningen og redskaberne og endvidere om hvor hurtigt bygningen skal bygges. Men de er enige om, at landet skal bygges. De er enige om, at en dag skal de være selvstændige, således at de kan flytte ind i nutiden, hvor gensidig respekt, samarbejde, og ansvar er nogle af redskaberne. Og så håber de alle sammen på et godt og givende samarbejde til omverdenen inklusivt til det, til den tid forhenværende værtsland.
---
Dette er mit første møde og min første tale her i det danske folketing, og vil jeg indledningsvis sige, at jeg som en af de 48.000 arkitekter inderligt håber på, at vi får et godt og givende samarbejde.
I dag diskuterer vi den danske stats finanslov. En finanslov, som indebærer meget, som I kan være stolte af. En finanslov som viser, at I er – om ikke det, så et af de førende lande indenfor mange sektorer. I har en velfærd stat, et godt socialt netværk, et respekteret demokrati osv.
Bl.a. derfor står jeg her, og ønsker et godt og værdigt samarbejde mellem Færøerne og Danmark. Intet land kan stå alene i dagens globale samfund. Samarbejde mellem Færøerne og Danmark vil derfor alt andet lige være til gavn for begge vores lande. I min og mit partis verden er det derfor et spørgsmål om at have respekt for hinandens suverænitet.
Men hvad har så alt dette med finansloven at gøre? Med suverænitet får du fuldt ansvar, og med suverænitet får du muligheder på den internationale arena. Sådan er suverænitetens redskab til fremgang, og derfor en betydningsfuld faktor i en finanslov.
En konto på den danske finanslov er Generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre, den er nu på 615 mio. kr., og har udgjort det beløb siden vi i 2001 reducerede tilskuddet med en tredjedel og fastfrøs beløbet. Vi reducerede bloktilskuddet med en tredjedel, efter at forhandlingerne med den danske regering ophørte. Bloktilskuddet blev dengang reduceret, fordi vi ville tage sagen i egne hænder, og vise, at vi mente det alvorligt. Da bloktilskuddet er en betaling for vores suverænitet ønskede dengang siddende regering på Færøerne en gradvis reducering.
Jeg skal ikke bruge megen tid på at forklare baggrunden til tilskuddets oprindelse, andet end, at historisk set, er der kommet frem, at det har vist sig at være en betaling til færinger for at få dem til legitimere en annullering af folkeafstemningen, hvor flertallet ønskede suverænitet.
På den måde frasagde vi og solgte vores suverænitet over land og sø for et beløb, der nu er omkring en halv milliard danske kroner. En forretning som I mener kan betale sig, og I siger derfor: “Ok!, vil I sælge, så vil vi købe” og så kommer vores land på jeres finanslov. Og konsekvensen er, at vi færinger frasiger os suveræniteten over et land og søområde, som er 279.000 km2 eller et område, som er 4 gange større end Danmark og dets søområde. Men lad mig slå fast, at dette skal ses fra den vinkel, som ønsker fuldt ansvar for det færøske samfund, og absolut ikke som en bebrejdelse til nogen herinde. Det er vel utvivlsomt, at mange ville have gjort det samme, hvis de fik et tilbud, som var langt billigere end dets værdi.
Jeg kan så også i denne sammenhæng informere jer om at Færøernes Landsstyre som nu er bemandet med Socialdemokraterne, Tjóðveldisflokkinum og Midterpartiet og med et støtteparti, selvstyrepartiet, har planer, som vender i den rigtige retning. Men det ironiske er, at retningen gør det umiddelbart billigere for den danske finanslov at besidde vores suverænitet. I finanslovens tekst ser vi at 117 mio. kr. af bloktilskuddet er ment til at gå til særforsorgen. Særforsorgen er et område, som landsstyret har planer om at overtage i denne valgperiode. Lykkes det, vil tilskuddet reduceres med tilsvarende beløb. Dvs., at de samme 279.000 km2 bliver nu tilsvarende billigere.
Vi vælger i virkeligheden at tage ansvaret for en sektor, at tage ansvaret fra moderselskabet og kræver samtidig, at moderselskabet reducerer betalingen for vores ejendom. En absurd situation, hvis vi sammenligner med almindelig forretning. Og viser hvor absurd ordningen som hjemmestyret i virkeligheden er.
Diskussionen om selvstyret ligger primært i bloktilskuddet og har vi derfor valgt et kompromis som indebærer en gradvis nedskæring af tilskuddet.
Dette skal derfor ses som et kompromis med andre partier. En pragmatisk løsning som ofte er nødvendig i et flerpartisystem.
---
Finanstilsynet af Færøerne er ligeledes et område som vi har planer om at overtage.
Dette skal også ses som et led i selvstyreprocessen, og skal selvfølgelig gøres i samarbejde med det danske finanstilsyn. Formålet er at få ansvarsorganet flyttet til Færøerne. Når vi ikke har det fulde ansvar, kan vi heller ikke forvænte, at vi altid får de relevante oplysninger til tiden. Det primære i denne omfordeling er at placere ansvaret, der hvor akten ligger. En overtagelse af finanstilsynet af Færøerne udelukker ikke at vi delvis køber udenlandsk ekspertise og har et tæt samarbejde med det danske finanstilsyn.
Overtagelsen bliver dog først en realitet, når man er enig om, at overgangen er 100 % tryg, og hvor tilliden til den færøske pengeverden, og dets banker snarere vokser, eller hvor tilliden til pengeverdenen og de Færøske banker i det mindste er intakt.
I forholdet mellem Færøerne og Danmark er der stadig nogle økonomiske anliggender, hvor Danmark har ansvaret, og hvis ansvar burde få større prioritering. Her tænker jeg specielt på at flere bygninger på Færøerne kræver en vedligeholdelse og modernisering for at lever op til nutidens krav. Jeg kan f. eks nævne politistationen og fængslet i Torshavn, domhusene osv.
Hvis vi et øjeblik flytter os fra den danske finanslov til den Færøernes økonomi og finanslov, så kan siges, at den hovedsageligt er domineret at to faktorer: en af faktorerne er den internationale økonomi, da vi er en meget åben økonomi med forholdsvis stor import, og dernæst af vores egen økonomiske politik. Økonomiske problemer internationalt, viser sig hurtigt som en dominoeffekt på Færøerne, hvor vores udfordring er at komme udenom disse problemer, så godt, som det nu lader sig gøre. Men da vores økonomi er enstrenget vil de økonomiske svingninger vise sig meget kraftigere på Færøerne end andre steder, hvor økonomien har flere ben at stå på.
Det, som må siges at være dagens udfordring i den færøsk økonomi, er olieprisen, som specielt udfordrer vores hovederhverv, fiskeriindustrien, som bekendt er meget energitung, og som generelt set sejler i tung sø i øjeblikket. Olieprisen presser også prisen på vores varer og tjenesteydelser opad. Dernæst er der mangel på arbejdskraft, som sætter en kraftig dæmper på vores initiativer på arbejdsmarkedet, så er der faldet på aktiemarkedet, og til sidst den manglende økonomiske selvstændighed, hvis konsekvenser jeg kom ind på indledningsvis.
Men når det er sagt, ligger vi dog langt væk fra krisen, som vi kender fra først i ´90erne. Og når jeg siger at Færøernes økonomiske situation ligger langt væk fra en lignende krise, så bygger jeg det på bl.a. de seneste års konsolidering i de nationale reserver. Vi har en udenlandsk nettoformue og skylder derfor mindre end vi ejer i udlandet, det offentlige har stadig ejendomsretten til mange store ejendomme, trods viljen til at privatisere har været stor de sidste 4 til 6 år. Og så er beskæftigelsen på Færøerne rekordhøj.
------
Hilsen fra MF, Juliane Henningsen
Folkeafstemning om selvstyre i Grønland
Trangen til frihed og selvstændighed vokser også støt længere nordpå. Jeg har medbragt en hilsen fra min grønlandske kollega, Juliane Henningsen, som lige nu arbejder på fuldt tryk hjemme i Grønland på at få grønlænderne til at stemme ja til den nye selvstyrelov, der skal til folkeafstemning i november i år.
Klimatopmødet 2009
På vegne af både Juliane og mig selv vil jeg gerne sætte fokus på et af de tiltag, som kan gå hen og blive en af de helt store solstråle-historier om det internationale samarbejde, der er mellem vores lande, nemlig klimatopmødet i København i 2009.
Som bekendt er Grønland og Færøerne ikke suveræne stater og derfor er Danmark medlem af FN på vores vegne. Danmark og den danske regering er derfor også værter på vegne af Grønland og Færøerne, når det store FN-topmøde løber af staben i 2009. Og netop derfor bekymrer det Juliane og mig, at den danske regering kun har afsat 240 millioner kroner af til værtskabet. Regeringen anslog selv tidligere, at værtskabet ville koste 300 millioner kroner. Og de afsatte 240 millioner er faktisk kun halvt så meget, som den sidste mindre klimakonference i Canada i 2007 kostede. Dertil er planen, at topmødet skal være væsentlig større, mere prestigefyldt og med større sikkerhedsopbud end det i Canada. Topmødet i København bliver efter alt at dømme det vigtigste i nyere tid globalt set, og derfor synes vi, det er et problem at starte ud med et alt for lille budget.
Den danske regering har også valgt at finansiere en anseelig del af topmødet med midler fra ulandsbistanden. Hen ved 50 millioner kroner, måske flere, tages direkte fra ulandsbistanden og bruges på afholdelse af topmødet. Det bekymrer os også. Vi håber, at regeringen vil sikre på vegne af hele riget, at klimatopmødet bliver en succes, ved at afsættes mindst dobbelt så mange penge af til det. Og vi håber, at pengene tages andre steder fra end ulandsbistanden. Det må være det minimum af kriterier der skal opfyldes, for at skabe en solstrålehistorie om klimatopmødet i 2009. Og så skal vi selvfølgelig have et rigtigt godt samarbejde om og under topmødet vores tre lande imellem. Færøerne og Grønland har netop nu indgået en klima-aftale, så vi er på rette vej. Juliane og jeg glæder os til at være her i København næste år og få indflydelse på de mål og midler, som skal redde os fra klimakatastrofen her i Danmark, på Færøerne og i det arktiske.
-----
Vi står bogstavelig talt overfor store klimamæssige forandringer og udfordringer, som vi skal finde en intelligent løsning på sammen med staterne omkring os. Men vi står også, i overført betydning, overfor klimamæssige forandringer og udfordringer internt i det fællesskab som Færøerne, Grønland og Danmark udgør. Den største forandring og udfordring ligger for mig som færing i at opnå frihed og selvstændighed for Færøerne – kort sagt at få Færøerne ud af den danske finanslov.
Annita á Fríðriksmørk