Hr. statsminister
Mørke skyer er ved at trække op i horisonten rundt hele jordkloden. Alt som et resultat af en begyndende boligkrise i USA.
Situationen viser, hvor international verden er blevet.
Men også hvor lille den er.
Situationen viser, hvor tynde klodserne i de private markedskræfter er.
Men også hvor stærk privatkommunismen er, hvis bare man har penge nok. Situationen viser, at går det godt, så skovler vi. Men også, at går det ikke så, reddes vi.
Hos vores brødrenation i vesten på Island ses skyerne også meget mørke for tiden. Men kender vi dem rigtigt, så kommer de nok stærkt tilbage. Deres suverænitet, deres viljestyrke og initiativer, deres virkelyst og medansvar i verden vil være deres styrke at komme sig igen efter krisen. Det er en vinkel, som jeg har savnet i de danske medier.
Bankkrisen 2008 står ikke alene historisk set. Fleste samfund har på et eller andet tidspunkt oplevet bankkriser med jævne mellemrum. Det har vi også på Færøerne. I 1992 havde vi en sådan en. Dengang blev den færøske bank på Færøerne, som dengang var Danske Bank´s eje, overtaget af den færøske stat. De blev reddet, blev der sagt. Men, hvem blev reddet. Jo Danske Bank. Den menige færing fik en rekordhøj skat, arbejdsløsheden steg op til 25 % og fraflytningen fra Færøerne var ca. 10 % på to år. Det var den såkaldte redningspakke. Og alt dette lod sig gøre bl.a. fordi vi ikke fik de nødvendige oplysninger fra finanstilsynet til tiden.
Ved lignende kriser er det så taknemmeligt at sige, at rigsfællesskabet er løsningen og vores tryghed. Men mit parti´s holdning er tværtimod at selvstændighed og eget ansvar er den rigtige vej frem og den bedste af mulige løsninger. Hjemmestyreordningen har derimod bevist at den ikke er nogen garant.
---
Samtidig som statsministeren ofte argumenterer for folkenes frihed til selv at vælge, for folkenes selvbestemmelsesret og samtidig som han overfor færingerne lægger vægt på, at det ikke er på Christiansborg, men på Færøerne, at slaget om selvstændighed skal vindes, og kampen kæmpes, så har han ikke lagt skjul på hvilken side på Færøerne han støtter. Han går ind for og støtter rigsfællesskabet. Statsministeren lægger heller ikke skjul på, hvilke juridiske bindinger i Danmark færinger må rette sig efter i deres selvbestemmelsesret!
Grundloven skal overholdes, og Folketinget, skal give grønt lys for selvstændighed på Færøerne. Så meget om moderniseringen, som bygger på ligeværd og på princippet om folkenes selvbestemmelsesret.
Statsministeren siger endvidere, at “vi har øget Færøernes og Grønlands muligheder for at varetage egne udenrigspolitiske interesser. “ Hvis han tænker på nyordningen, som blev udarbejdet i Statsministeriet, forelagt landsstyret og lagtinget, og siden vedtaget her i Folketinget i 2005, så ta´r han fejl. Nyordningen fra 2005, har ikke udvidet mulighederne for at varetage egne udenrigspolitiske interesser på Færøerne. Nyordningen har derimod nedfældet i lov de afgrænsninger, vi har som hjemmestyre.
Vi må ikke overtage udenrigspolitikken ifølge rammerne. Og går vi ud i verden, så siger rammerne at vi kun må gøre det som “Danmark for så vidt angår Færøerne”.
Rammerne siger også, at vi må ikke overtage forsvarspolitikken, valuta og penge politikken, højesteret og statsborgerskaben.
Så meget om medansvar og moderniseringen af rigsfællesskabet.
Men misforstå mig ikke, jeg ved udmærket at slaget skal vindes derhjemme og kampen kæmpes på Færøerne. Men at påstå, at Statsministeriet ingen rolle spiller i kampen om færøsk selvstændighed, det er ikke rigtigt. Statsministeriets interesser og præferencer angående færøsk suverænitet er af stor betydning for vores selvstændighedsproces. Derfor er det lidt arrogant, at påstå, at vi gør Danmark til den store stygge ulv, eller til indbildte fjender, eller at vi slår åbne døre in for at tage nogle af de billeder, som statsministeren har brugt om den del af vores kamp, som er blevet taget her i Danmark.
Flere meningsmålinger har vist, at et stort flertal på Færøerne ønsker suverænitet, men at juridiske bindinger og økonomiske trusler forhindrer processen.
---
Færøerne ligger midt i Nordatlanten. Midt i Golfstrømmen. Levevilkårene på Færøerne forudsætter derfor mere en i flest andre lande, at vi har en ren og uspoleret natur.
Det forudsætter derfor, at Færøerne også her, ta´r ansvar både nationalt og internationalt, dette når det angår tiltag som forebygger forurening og overforbrug av verdens resurser.
Selvom det offentlige Færøerne synker bagud i forhold til de andre nordiske lande hvad miljø angår, så har det private erhverv vist interesse og har eksperimenteret på forskellig vis til gavn for naturen. Eksempelvis er de kommet frem til:
Hvordan Containerskibe kan spare olie op til 5 % med alternative sensorer
Hvordan trawlere kan spare energi med alternative lemmer
Desuden har erhvervslivet udarbejdet forslag, hvis formål er at finde ud af hvordan, vi kan udnytte bølge og vindenergi.
Og så er der Bogi Hansen, der fik nordisk råds natur og miljøpris i 2006. Bogi Hansen har blandt andet påvist, at den globale opvarmning påvirker de økologiske systemer omkring Færøerne og dermed den færøske økonomi. Især fremhæves hans arbejde gennem lang tid med forskning omkring havstrømme og risikoen for, at blandt andet golfstrømmen skulle kunne tage en anden retning.
Når man taler om medansvar i verden omkring os, så er det for et land som det færøske, meget vigtigt at tage vare på naturen og dets klimaændringer. Selv om Færøerne er et velfærdssamfund, og selv om vi er et moderne folk, så er Færøerne et land og færinge et folk, som lever og overlever af naturen.
Derfor håber jeg inderligt, at Færøerne får indflydelse på klimakonferensen i København næste år, så den globale aftale, som forventes vedtaget, også gavner Færøerne og dets medansvar og levevilkår.
...
Statsministeren udtrykker i talen, at han ønsker at Danmark skal være i hjertet af Europa. Færøerne er ikke medlem af EU. Hverken de færøske myndigheder eller det færøske folk har fremsat ønsker om dette. Derfor er det meget vigtigt, at vi, hvis vi ikke har opnået suverænitet på det tidspunkt, overtager ansvaret for de anliggender, som i dag er dansk ansvarshavende, og som danske myndigheder akter at flytte til Brussel. Det kan jo ikke være meningen, at EU skal have ansvaret for færøske anliggender så længe Færøerne ikke er medlem i EU.
...
Til sidst hr. Statsminister vil jeg ønske Danmark og den danske regering alt det bedste og håber inderligt, at Færøerne og Danmark i fremtiden får et godt og givende samarbejde. Et samarbejde som bygger på ansvar, samarbejde, tryghed og fremgang.