Formaðurin í Javnaðarflokkinum, AVJ, er nú farin at tosa um dialog og samstarv. Í eini valgrein rør hann framundir aftur gamla travaran, um hvussu føroyskir myndugleikar kunnu fáa nøktandi ella teir somu upplýsingarnar um peningakervið í Føroyum, sum danska stjórnin fær. Hann sigur soleiðis í greinini: ”Eftir fólkatingsvalið fer Javnaðarflokkurin í samráð við donsku stjórnina at fáa í lag eina skipan fyri virksemið hjá Fíggjareftirlitinum, sum tryggjar eitt betri eftirlit við føroysku bankunum.” Víðari sigur hann: ”Sjálvsagt skal landsstýrismaðurin í fíggjarmálum hava innlit í virksemið hjá fíggjareftirlitinum á jøvnum føti við danska búskaparmálaráðharran.” Flokkurin, sum maðurin er formaður fyri, hevur sitið í heimastýrisstjórnini í nærum 8 ár og annaðhvørt hava teir átt leiðsluna ella fíggjarmálaráðharran. Tí tykist hetta valagnið at vera í so trátt. Annars skal sigast um hetta málið, at:
9. desember 2003 løgdu fólkatingsmenninir Tórbjørn Jacobsen, Kuupik Kleist og Lars-Emil Johansen uppskot til samtyktar fram á Danating, ið hevði til endamáls, at landsstýrini í Føroyum og Grønlandi, eftir eina broyting í lógini um fíggjarligt virksemi, áhaldandi skuldu hava alla neyðuga kunning, ella somu kunning sum danska stjórnin, um støðuna í fíggjargeirunum í teimum báðum londunum.
Danskir politikkarar vóru frá byrjan yvirhøvur hugaðir fyri uppskotinum. Hóast hetta kollsigldi uppskotið, og orsøkin var politiska stjórnarskiftið í Føroyum, táið ABC-samgongan avloysti fullveldislandsstýrið fyrst í 2004.
Landsstýrismaðurin hjá Jóannesi Eidesgaard, løgmanni, í fíggjarmálum, sambandsmaðurin, Bárður Nielsen, segði alment, at tørvur var ikki á hesi kunning, hann hevði treytaleyst álit á tí kunning, sum danska stjórnin valdi at geva honum, og hansara útsagnir vórðu hareftir brúktar ímóti uppskotinum, í donsku politisku skipanini, og tí varð málið av ongum.
Tá Eik-skrædlið var byrjað, gramdi fíggjarmálaráðharrin, Jóannes Eidesgaard, sum var løgmaður í 2004, seg um, at trupult var at taka støðu til eina nýggja bankaskandalu, tí landsstýrið vitsti alt ov lítið um orsøkina og grundarlagið, sum Fíggjareftirlitið danska byggir síni krøv á. Ein viðmerkjari segði tá í Degi og Viku, at politiska skipanin hevði sovið í tímanum, og 8-ára gamla uppskotið niðanfyri man vera besta prógvið um tað.
Hevði táverandi fíggjarmálaráðharrin í Føroyum ikki havt tikið politiska grundarlagið undan uppskoti okkara, torpederað tað, hevði Eidesgaard í hvussu er verið heldur betri ílatin, tá hann sat so púrasta masfoss við einum falleraðum Eik-Banka uppi í fanginum. Vónandi fara formenninir í andstøðuflokkunum einaferð at siga føroyska fólkinum frá, hvussu langt út á eggina ABC-samgongan seinra var komin, í royndini at bjarga Eik-Banka, tað sunnukvøldið, tá avgerðin skuldi takast. Vit vita tað ikki, men tað kann vera, at andstøðan bjargaði skattaborgaranum frá eini miljardarokning, sum lá búgvin á borðinum til avgreiðslu.
Annars er hetta uppskotið frá 2003/2004:
Fremsat den 9. december 2003 af Tórbjørn Jacobsen (TF), Kuupik Kleist (IA) og Lars Emil Johansen ;(SIU)Forslag til folketingsbeslutning om videregivelse af oplysninger fra Finanstilsynet til det færøske landsstyre og det grønlandske landsstyre angående de færøske og grønlandske finansielle institutioners
virksomhed
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at fremsætte forslag til ændringer i lov om finansiel virksomhed (jf. lov nr. 453 af 10. juli 2003 med senere ændringer) med henblik på at sikre, at det færøske landsstyre og det grønlandske landsstyre får adgang til og tilstillet alle oplysninger, som Finanstilsynet har tilvejebragt vedrørende de på Færøerne og de i Grønland hjemmehørende og registrerede finansielle institutioner.
Folketinget pålægger i den forbindelse regeringen at indlede forhandlinger med det færøske landsstyre og det grønlandske landsstyre med det formål at få tilvejebragt alle de oplysninger, der er nødvendige for at afdække det behov, som det færøske landsstyre og det grønlandske landsstyre har for at få adgang til disse informationer fra Finanstilsynet.
Bemærkninger til forslaget
Det har fra mange sider været anført, at det færøske landsstyre ikke har samme mulighed som den danske regering for at påvirke den økonomiske udvikling, herunder føre en stabiliserende finanspolitik og varetage samfundets grundlæggende økonomiske interesser, idet man ikke i henhold til gældende lovgivning har adgang til relevant og nødvendig information angående de finansielle institutioner, der er hjemmehørende på Færøerne. De samme forhold er gældende for Grønland.
I kølvandet på den dybe og alvorlige økonomiske krise, der ramte Færøerne først i 1990’erne, blev landsstyret kritiseret for ikke at have reageret i tide og for ikke at have taget de initiativer, der blev anset for nødvendige og hensigtsmæssige for at hindre såvel krisens opståen og udbredelse som de meget vidtgående konsekvenser af bankernes omfattende økonomiske vanskeligheder.
Landsstyret har til sit forsvar anført, at man ikke var i besiddelse af den viden og de redskaber, som må anses for en afgørende forudsætning for at styre økonomien i et samfund, nemlig de beretninger og den information, der afgives af Finanstilsynet til Økonomi- og Erhvervsministeriet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 353.
Til trods for, at det færøske landsstyre har udtrykt sin utilfredshed med de gældende forhold og henledt både regeringens og Finanstilsynets opmærksomhed på behovet for en ændring af de gældende bestemmelser, har regeringen ikke taget nogen initiativer, der har til formål at give landsstyret adgang til disse informationer, men kun henvist til, at der i den gældende lovgivning ikke er nogen hjemmel til at afgive oplysninger af den pågældende karakter.
Denne situation er ikke holdbar og kan ikke forsvares ud fra det synspunkt, at landsstyret ikke har relevant interesse i at få adgang til disse oplysninger.
Siden disse bestemmelsers tilblivelse har forudsætningerne nemlig ændret sig meget, idet det færøske landsstyre, for så vidt angår lokalsamfundet, i dag i mange henseender indtager en position, der kan sammenlignes med den danske regerings i det danske samfund.
Når landsstyret har ansvaret for den samlede finanslov og de allerfleste sagsområder af betydning for den økonomiske udvikling på Færøerne, er det også naturligt, at landsstyret får adgang til beretninger, der afgives til Økonomi- og Erhvervsministeriet angående de færøske finansielle institutioner. Argumentationen vedrørende det grønlandske samfund er den samme.
De oplysninger, der tilstilles landsstyrerne, kan som anført begrænses til de færøske og de grønlandske finansielle institutioner, idet der ikke er noget behov for at få forelagt materiale angående de danske finansielle institutioner, der med deres virksomhed kun har en meget begrænset indflydelse på den færøske og den grønlandske økonomi.
Da der på Færøerne og i Grønland er udbredt enighed om, at ændring af lovgivningen på dette område er absolut nødvendig og må anses for et naturligt led i den naturlige proces med henblik på at overtage ansvaret for en stadig større del af den økonomiske udvikling i det færøske og i det grønlandske samfund, håber forslagsstillerne, at der blandt folketingets medlemmer og partier er sympati for og tilslutning til en sådan ændring i lovgivningen.
Skriftlig fremsættelse
Tórbjørn Jacobsen (TF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om videregivelse af oplysninger fra Finanstilsynet til det færøske landsstyre og det grønlandske landsstyre angående de færøske og grønlandske finansielle institutioners virksomhed.
(Beslutningsforslag nr. B 90).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Tórbjørn Jacobsen