Magni Arge: Frælsi at gera altjóða avtalur
Kolonialistisku tulkingarnar av grundlógini mugu parkerast í Ríkisskjalasavninum, so Føroyar fáa fult frælsi at virka í uttanríksipolitiskum málum. Vit eru til reiðar at lata bæði blokk og fólkatingsumboð afturfyri, segði Magni Arge, fólkatingsmaður í kjakinum um setanarrøðuna hjá Lars Løkke Rasmussen. Her er øll røðan:
”Vi ber bare guderne om godt vejr,” var en strofe, der gik rent ind hos os, som lever livet ude i Nordatlanten, hvor vejret hurtigt kan skifte fra brølende storme til bjergtagende stilhed.
Poetens herlige sange vil blæse med vinden i mange år, for vi har tradition for at tage sange til os fra andre lande og kulturer og husker dem ofte længere, end de gør i hjemlandene.
På Færøerne er vi nok så traditionsbundne, men sange og melodier, som har kvalitet, er også bæredygtige – ellers ville de ikke leve videre i vores kultur.
Men tag ikke fejl, Færøerne er ikke noget museum, vi omfavner også de moderne tider. Og vi har også vores egne skjalde, som turnerer verden rundt med deres musik og sange. Eivør og Teitur – for bare at nævne et par eksempler – er vi stolte af.
Vores kulturarv i både traditionel og moderne form pumper blodet rundt i vores nationale legeme, driver os frem og holder sammen på vores identitet. Det giver os en stor national styrke, selvom vi ikke er så mange.
—
Statsministeren nævnte også bæredygtighed i sin tale. Han talte om bæredygtighed og verdensmål og kampen mod klimaforandringer.
Han meldte også ud om ambitiøse mål for grøn omstilling, som gør en forskel i klimakampen.
Verdensmålene og kampen mod klimaforandringerne er en global kamp, som alle bør tage alvorligt. FN’s generalsekretær sagde det nok så kontant forleden, at tager verdens lande ikke klimakampen alvorligt nu, så risikerer vi langt flere naturkatastrofer de kommende år, som vil gøre ubodelig skade på mange lande og befolkninger.
Den arv har kommende generationer ikke fortjent fra os, som har levet så godt af det, vi fik fra vores forfædre.
—
Det er også en kamp, som vi tager til os i Færøerne. For det handler i høj grad også om at passe godt på livet i havet, som vi lever af.
Vi har også sat os ambitiøse mål at flytte vores energiforbrug fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Vi har masser af utæmmet energi ude i Nordatlanten. Og vi er i gang med at indrette en bæredygtig infrastruktur, så vi kan leverer den nødvendige kvalitet, som et moderne samfund kræver.
Med jeres erfaring som spydspids i den grønne omstilling og vores kraftfulde natur kan vi uden tvivl få glæde af erfaringsudveksling og vidensdeling om vedvarende energi.
Verdensmålene skal vi alle sammen tage et ansvar for. Sådan som tingene er skruet sammen i dag, står Danmark for afrapportering til FN. Det kræver en koordinering med Færøerne og Grønland. Men det bør også kunne udvikles i et samarbejde præget af gensidig respekt – ligesom de nordiske lande tilstræber det i Nordisk Råd.
—
Forholdet mellem vore to lande er skruet sådan sammen, at vi i stedet for at lede efter synergier, ofte havner i konflikter omkring Færøernes bevægelsesfrihed.
Grundloven er skrevet og fortolket til Danmarks bedste, og med hjemmestyreloven i 1948 accepterede Danmark nødtvungen et begrænset færøsk selvstyre – som en slags internt anliggende.
Men verden har ikke stået stille siden da. Tværtimod har vi oplevet en kolossal udvikling i et konstant hurtigere tempo.
Folketallet er fordoblet. Og selvom vi ikke har lagt nye landområder ind, så er vores territorium vokset fra de 1400 kvadratkilometer landområde til et havområde, der omfatter 265.000 kvadratkilometer.
Omstillingen fra fri adgang til det store hav og til suveræne rettigheder inden for eget territorium har til tider været smertelig, men også skabt nye muligheder – og et stort ansvar. Det ansvar har vi påtaget os.
Dengang i 1948 forudså man heller ikke, at Danmark i 1972 trådte ind i et europæisk fælleskab – alene – og derved distancerede sig fra Færøerne og senere Grønland.
Statsministeren siger, at ”EU er afgørende for Danmark”. Men den danske stat har hidtil ikke villet acceptere, at Færøerne til gengæld har brug for større bevægelsesfrihed i det internationale samfund for at forsvare egne interesser og udvikle relationer mod andre lande og markeder.
—
I sin tale hørte vi statsministeren sige, at han så frem til at drøfte større færøsk inddragelse og indsigt i udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det var vist det, man kan kalde for en meget blød formulering oppe fra magten og ned til to af de gamle besiddelser.
Inddragelse og indsigt er selvfølgelig godt, men det handler om meget mere.
Vi færinger har lige store ønsker om at skabe vækst og velfærd som Danmark, og den opnår vi kun gennem vores værdiskabning og handel med andre lande.
Vores velfærd bygger på vores adgang til ressourcer i eget territorium og andre steder, som vi kan forhandle os til, og den bygger på vores evner til at producere værdifulde produkter, som vi kan sælge på det internationale marked.
Der er opbrud i Nordatlanten ligesom mange andre steder i verden, drevet af den tiltagende interesse for Arktis og konsekvenserne af Brexit, som vi endnu ikke kender. Verdensmarkedet er globalt, og vi handler overalt. Også på denne scene er der opbrud.
Det sætter store krav til smidighed og hurtig omstilling.
Men i den danske stats optik er det øjensynligt vigtigere at holde fast i sin magtdominans end at skabe en smidig og rummelig plads.
Vi så det senest, da vi var vidne til den latterlige tilbagekaldelse af en intentionsaftale mellem Grønland, Island og Færøerne om samarbejde til fælles gavn.
Selvfølgelig skal vi udvikle vores samarbejde med vores naboer. Det er den mest naturlige ting i verden, da vi har mange fælles interesser og fælles historie.
Der har også været en del støj på linjen – især her i Danmark – fordi vi eksporterer så megen fisk til Rusland. Det hænger ganske enkelt sammen med, at Rusland ikke har sanktioner mod eksport af færøske madvarer.
Og jeg vil gerne understrege, at vi hele tiden har været åbne om vores samhandel med Rusland, så alle og enhver kan følge med i udviklingen gennem offentlige statistikker. Der er intet fejet ind under gulvtæppet.
Det er vist mere, end man kan sige om hvidvaskning af russiske penge igennem danske pengeinstitutter. Så jeg vil frabede mig flere danske bank på den konto.
—-
Statsministeren sagde også: ”Der er ikke en modsætning mellem dansk suverænitet og stærkt engagement i Europa. Tværtimod.” Den lader vi stå lidt.
Prøv at skifte et par enkelte ord ud her. Så lyder teksten således: ”Der er ikke en modsætning mellem færøsk suverænitet og stærkt samarbejde med Danmark. Tværtimod.”
Henved 40 procent af vores vareimport kommer fra Danmark. Og I er større på importsiden, end Rusland er på eksportsiden.
Ofte hører vi her fra talerstolen, at vi har så mange andre ting til fælles – historie, venskaber, familier, uddannelse, lovgivning og så videre. Jeg tror ikke, de forsvinder, bare fordi vi indretter os således, at der bliver tale om jævnbyrdige parter med suveræne kompetencer.
Tværtimod – jeg tror, vi får frigivet ny og positiv energi, når mistilliden, der følger i kølvandet på den senkolonialistiske hjemmestyrelov, forsvinder.
—
Hvis det er mistillid til færingernes evne til at administrere egne forhold, der ligger til grund for den konservative tilgang til modernisering af forholdene, kan jeg oplyse, at det går faktisk ret godt.
Væksten i økonomien har været ganske stor de senere år. BNP pr indbygger ligger lige over det danske niveau. Vi var 25% bagud for 17 år siden. Og det er sket på trods af, at Færøerne egenhændigt valgte at reducere den danske blokstøtte i 2001 med 30% og fastfryse den resterende del på godt 600 millioner.
Den offentlige nettogæld er faldet markant, og er væsentligt mindre end i de fleste europæiske lande. Husstandenes gæld er væsentligt lavere end i Danmark, og det offentlige sparer op i en strukturfond.
Vi har nogle af de førende virksomheder i verden inden for opdræt og pelagisk fiskeri, og så sent som i går blev vores flyselskab kåret som den bedste leverandør af flytjenester til den danske rejsebranche.
Politisk har vi gennemført flere væsentlige reformer de senere år, og man har forbedret forholdene for de lavestlønnede.
Vi har også påtaget os større ansvar med hjemtagning af persons-, familie- og arveret og slider med at få en aftale på plads om overtagelse af udlændingeområdet og dele af luftfartsområdet.
Og på trods af, at der skal være valg inden for et år, så har Færøernes landsstyre fremlagt et moderat forslag til finanslov, for selvfølgelig skal det offentlige holde igen i en boomende økonomi.
—
Vores økonomi hviler i høj grad på havets ressourcer og adgang til eksportmarkeder. Det kræver smidighed, handlekraft og hurtige tilpasninger i en global økonomi. Selvfølgelig må vi derfor indrette vores politiske handlefrihed derefter.
Det handler om Færøernes fremtidige velfærd, og derfor må der gøres op med dogmer, der forhindrer en nødvendig udvikling.
Jeg anbefaler derfor statsministeren at tage sine politiske håndværksbriller på, når han skal mødes med lagmanden, og parkere de senkoloniale juridiske fortolkninger af grundlov og udenrigslov i rigsarkivet. De er ganske enkelt ikke bæredygtige, og derfor kan vi ikke synge videre på dem.
Og handler det om at give noget for noget, er vi parat til at reducere blokstøtten og bringe vores pladser i folketinget i spil.
