Tann, sum stríðist fyri sínum frælsi, er frælsur
Í fíggjarlógini stendur tað svart uppá hvítt: Føroyar eru ikki frælsar. Men vit hava kós móti frælsinum. Og tann, sum stríðist fyri sínum frælsi, er frælsur. Tað segði eg m.a. í taluni tá danska fíggjarlógin var til viðgerðar hósdagin 21. februar
Afhænighed er noget skidt. Det er aldrig godt for et forhold – uanset om det er et forhold mellem personer eller et forhold mellem lande – når den ene part er afhængig at den anden part.
For den afhængige part i forholdet kan bevidstheden om at man er afhængig i værste fald medføre, at man mister troen på egne evner. At man mister troen på, at man kan selv. At man ser afhængigheden som nødvendig for overlevelsen. At man ser afhængigheden som en betingelse for selve eksistensen.
Forudsætningen for udviklingen af egne evner, er troen på egne evner. Og forudsætningen for troen på egne evner er brugen af egne evner.
Afhængighed er derfor en meget ond cirkel. I værste fald kan den føre til mennesker og lande, der hverken tror på noget eller evner noget. Og som ikke evner noget, fordi de ikke tror på noget.
Og afhængighed er som en sygdom. Den er aldrig statisk. Man er enten på ind i, eller ud af afhængighedsspiralen.
Er man på vej ind i den, bliver man stadig mere syg og mindre rask. Man giver stadig mindre og modtager stadig mere. Man bliver mindre ansvarsfuld; mere ansvarsløs. Man skaber mindre; bruger mere. Man bliver mindre aktiv; mere passiv. Mindre dristig; mere modløs. Mere død; mindre levende.
Hvad enten afhængiheden oprindelig er selvvalgt eller påtvungen, så er dens resultat det samme for den, der ikke kæmper imod. Men for den, der kæmper imod, går spiralen i modsat retning. Væk fra ansvarsløsheden og modløsheden, og hen imod aktiviteten og dristigheden. Hen imod livet.
7% er 7% ov nógv
Det er derfor med blandede følelser, at jeg læser årets forslag til dansk finanslov.
For her står det, sort på hvidt, at mit land er et afhængigt land. Færøerne nævnes mange steder med større og mindre beløb, men det vigtigste er naturligvis posten “Generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre”, der er på 615,5 millioner kroner.
Det er småpenge i den danske økonomi, og det er heller ikke et voldsomt stort beløb i den færøske økonomi.
Det svarer til ca. 6% af Færøernes BNP. Og tæller vi de andre små og store poster med, så udgør det samlede tilskud fra Danmark ca. 7% av vores BNP. Det er langt mindre end det har været – men 7% er stadig 7% for meget.
Og så længe der er en post på den danske finanslov med titlen “Generelt tilskud til Færøernes hjemmestyre”, så er den danske finanslov trist læsning for mig og mit parti, og størstedelen af det færøske folk.
Og det er meget vigtigt point. Vi ønsker ikke dette her!
Vi ønsker ikke at blive viklet længere ind i afhængigheden. Vi ønsker at gå den anden vej. Vi ønsker at knække afhængighedskurven.
Og den indsigt, som dette ønske bygger på, er fuldstændig afgørende.
Afhængighedens sygdom medfører, at den afhængige møder nye udfordringer med indstillingen: jeg tør ikke, fordi jeg kan ikke.
Man er på vej ud af afhængigheden når man indser, at grunden til at man ikke kan er, at man ikke tør.
Denne indsigt har vi. Det er i denne retning vi går. Vi tør fordi vi tror på, at vi kan.
Skerjingin heldur fram
Sidst mit parti var i regering på Færøerne, blev bloktilskuddet reduceret med 366 millioner, og dertil fastfrosset nominelt.
Det var et stort skridt at tage for så lille en økonomi. Det har hidtil medført, at det færøske samfund med 48.000 mennesker, har sagt nej tak til op imod 3 milliarder danske kroner.
Det er beløb, der kan mærkes. Det er beløb der viser, at vi mener det i alvor når vi siger, at vi vil ud af afhængigheden.
Og når jeg tænker på hvor stor blokstøtten ville være blevet hvis vi ikke havde reduceret og fastfrosset beløbet i 2001, så må jeg sige, at den danske finanslov trods alt også er fortrøstningsfuld læsning.
Nu er mit parti igen kommet i regering på Færøerne sammen med Socialdemokratiet og Midterpartiet. Og igen kommer vi til sætte handling bag vores ord.
I 2010 vil den nye koalition nemlig overtage særforsorgen. Det vil medføre, at blokstøtten reduceres med yderligere 117 millioner, og vil blive fastfrosset på 498 en halv million.
Mit parti ville ønske, at aftrapningen af blokstøtten skete langt hurtigere.
For målet om økonomisk selvstændighed er for vores vedkommende kun en del af et langt større og langt vigtigere mål – nemlig den politiske selvstændighed.
Også i den retning vil der blive taget vigtige skridt de kommende år, når 13 større og mindre sagsområder efter planen skal overtages, og vi vil udvide vores udenrigspolitiske aktivitet.
Når vi er økonomisk uafhængige kan vi tage beslutningen om den politiske selvstændighed uden at den økonomiske situation skal afgøre, om folket siger ja eller nej. Folk skal kunne vælge med hjertet.
Stuðul við politiskari ætlan
Det har man ikke kunnet før. Støtten fra Danmark har i høj grad været med til at bremse udviklingen hen imod den færøske stat.
Og det var jo lige det, der var planen.
Jeg ved at mange i Danmark i dag ikke vil vedkende, at støtten til Færøerne også for Danmark er en politisk størrelse, og at den tjener et konkret politisk dansk formål. Men historiske dokumenter viser, at der i Danmark faktisk lå klare politiske motiver bag, da støttekronerne til Færøerne virkelig begyndte at rulle efter krigen.
Jeg ved at folkeafstemningen på Færøerne i 1946 har været kilde til mange myter. Og jeg beklager, den færøsk løsrivelsesbevægelse delvis har brugt afstemningen til at dyrke en offerrolle, der hverken gavner den ene elle den anden part.
Men det står alligevel klart, at det færøske folk dengang fik et menukort, hvor man kunne vælge mellem to retter: Selvstændighed eller hjemmestyre. Man valgte selvstændigheden – men fik serveret den anden ret: hjemmestyret.
Dengang var den danske regering meget bevidst om, at hvis det færøske folk skulle sluge den ret, de havde fravalgt, så måtte den serveres i den rigtige sovs.
Og sovsen var penge. En lind strøm af danske penge skulle gøre det mere end svært at agitere for færøsk selvstændighed.
Sig ja til selvstændighed; sig nej til penge. Sig nej til selvstændighed; sig ja til penge.
Det var strategien – og den lykkedes. Selvstændighedsspørgsmålet gled stadig mere i baggrunden.
Men det kom som bekendt på dagsordenen igen efter krisen i 90’erne, og da der var forhandlinger mellem Danmark og Færøerne om færøsk selvstændighed i 2000 blev det klart for enhver, at det ikke kun var i 1948, at man så overførslerne til Færøerne som et politisk redskab.
I 48 ville man give penge og skabe afhængighed, for at få magt. I 2000 benyttede man den skabte afhængighed for at beholde magten.
Kós móti frælsinum
Jeg skal skynde mig at sige, at der er flere konkrete eksempler på, at støtten fra Danmark har haft positiv betydning for det færøske samfund.
Men efter mit partis mening har prisen været højere end gevinsten. For støtten har medført en tankegang der siger, at ansvaret for det færøske folks velfærd ligger ikke på Færøerne – det ligger i Danmark.
Støtten skabte en kultur, hvor dele af det politiske spektrum næsten fokuserede mere på hvad man kunne få fra Danmark, end på de muligheder, man selv havde for at skabe et samfund, der levede af sin egen opdrift.
Og det er når denne tankegang for lov til at bide sig fast, at et samfund sætter kurs mod passivitet og ansvarsløshed. Det er denne tankegang der gør afhængigheden til en sygdom, der kan gøre det af med sin patient.
Men denne mentalitet fik ikke lov til at bide sig fast i den færøske folkesjæl. Vi sidder stadigvæk i afhængighedsspiralen – men det afgørende er, at vi bevæger os i den rigtige retning. Vi har kurs mod friheden.
Det fremgår af den finanslov, der er til behandling. Og det viser, at selv om Færøerne er afhængige både økonomisk, politisk og forvaltningsmæssigt, så har vi det mentale overskud og den mentale frihed der skal til, for at kunne kæmpe sig ud af afhængigheden.
Og den, der gerne vil tage ansvar, er ansvarsfuld.
Den, der kæmper for sin frihed, har sin frihed.
Ein vakur dagur er fyri framman
Jeg vil i denne forbindelse gerne understrege, at selv om Danmark naturligvis har en del af ansvaret for at Færøerne er blevet et afhængigt land, så er kampen for færøsk selvstændighed ikke på nogen måde en kamp mod Danmark eller en kamp i Danmark.
Kampen for selvstændigheden er en kamp, der skal tages – og bliver taget – hjemme på Færøerne.
Jeg hverken forventer eller kræver nogen aktiv støtte til mit partis sag her i tinget. Det ville både være naivt og urimeligt.
For færøsk selvstændighed er naturligvis ikke noget, som de danske myndigheder ønsker. At holde statens territorium intakt, er enhver regerings mål i ethvert land. Det er et af de spørgsmål, som der er enighed om over det meste at et politiske spektrum. Det er en del af the national interest.
Men der er altså ingen tvivl om, hvilken vej det går.
Og jeg er sikker på, at både dette høje ting og landets liberale regering forstår og respekterer de positive værdier, der ligger bag vores ønske om at oprette vores egen stat.
For selv om vi er en meget lille nation, så er vi en nation. Og skal vi have samme muligheder for udvikling som andre nationer, så må vi kunne deltage i det internationale samarbejde i eget navn: Så må vi have den nationale suverænitet.
Det er der fire af seks partier i lagtinget, der har som mål. Og disse partier har haft flertal de sidste ti år.
Mit parti er lagtingets største parti. Vi er lokomotivet i selvstændighedsprocessen, og vi ønsker, at det skal gå langt hurtigere end det går. Men det afgørende er, at det går i den rigtige retning.
En dag – om ikke så mange år – vil vi se en dansk finanslov, hvor den,der leder efter posten “Generelt tilskud til Førøernes hjemmestyre” må lede forgæves. Kort efter kommer dagen, hvor vi stemmer for selvstændigheden.
Og se, det vil være en lys og smuk dag. Solen vil skinne både på Færøerne og i Danmark, og der vil blæse en mild brise mellem vores lande. For den dag indleder vi et forhold, der på mange måder vil være lige tæt som det er i dag, men hvor ingen af parterne er afhængig af den anden.
SKEMT
Spurt og svarað
Samband
Um videobrotini
Trýst á SMÁU myndirnar niðanfyri, so verða videobrotini spæld. Tað elsta stendur longst til høgru, og tað nýggjasta longst til vinstru. Evnini eru frá vinstru:
4. NÝTT. Fullveldi kostar - men tað letur dyrnar upp fyri Føroyum
3. Hvørki romantikkur ella nationalisma
2. Kristindómur skal vera fyri seg, og politikkur fyri seg
1. Tey, sum lýsa mest, nýtast ikki vera bestu kandidatarnir
Um tað IKKI RIGGAR at spæla videobrotini av, kanst tú síggja hesi - og leiri onnur - inni á míni YouYube-síðu - TRÝST HER