Magni Arge setur seg ímóti Lars Løkke
Móttøkan um almennan flaggdag mikudagin verður
uttan luttøku frá Magna Arge, fólkatingsmanni fyri Tjóðveldi.
– Móttøkur verða hildnar um týdningarleys
viðurskifti hvønn dag. Mær dámar betur, um høvið er serstakt. Tað kundi til
dømis verið, um Føroyar fingu rættin at flagga við egnum flaggi á olympisku
leikunum. Tá hevði tíðin verið búgvin
at skipa fyri móttøku.
Magni Arge leggur aftrat, at stjórnin hjá Løkke
mótarbeiðir eini føroyskari grundlóg og føroyskum ynskjum um at víðka
uttanríkispolitisku heimildirnar. Stjórnin tykist heldur vilja reka
súmbolpolitikk.
Tí hevur hann sett forsætisráðharranum spurningin
um hann við hesum átakinum viðurkennir Føroyar sum tjóð og føroyskan
sjálvsavgerðarrætt.
Fólkatingsmaðurin undrast eisini á, at flaggið
skal veittra á donskum flaggstongum á ólavsøku og ikki á flaggdegnum. Men tað
er møguliga tí danir mótmæltu harðliga, tá Merkið varð lýst alment flagg í
Føroyum hin 25. apríl í 1940, heldur Magni Arge.
—
Magni Arge hevur sett Lars Løkke Rasmussen hesar
spurningarnar: Spørgsmål 1: Anerkender Danmark med den nyopfundne symbolske
flagdag for henholdsvis det færøske og det grønlandske flag, at de respektive
flag repræsenterer to nationer med selvbestemmelsesret i folkeretlig forstand?
Spørgeren henviser til, at den danske stat længe
kæmpede imod, at Færøerne fik sit eget flag, og ligeledes var imod færøsk
selvstændighed efter anden verdenskrig. For at tækkes det færøske folk og
establishment indførte Danmark en symbolpolitisk strategi med rundhåndede
uddelinger af ordener som ridderkors og lignende. Siden 2010 har statsministeriet
modarbejdet et fælles færøsk initiativ til at beslutte en grundlov for
Færøerne, deltaget i en boykot af færøsk pelagisk fisk og været ufleksible i
forhold til færøske ønsker om en genforhandling af den udenrigspolitiske lov.
Spørgeren ønsker at afdække, hvorvidt det nye
tiltag er en fortsættelse af indholdsløs symbolpolitik, eller den har bund i en
reel vilje til at udvikle et ligeværdigt forhold mellem landene i en form for
føderativ konstruktion, der anerkender landenes selvbestemmelsesret i
folkeretlig forstand.
Spørgsmål 2: Er den symbolske handling med
flagdage for Færøerne og Grønland efter statsministerens opfattelse en
erkendelse af, at Kongeriget Danmark ikke er en enhedsstat, men består af tre
nationer i en form for føderativ konstruktion ?
Spørgsmål 3: Vil statsministeren oplyse, hvorfor
den officielle færøske flagdag, den 25. april, er valgt fra som flagdag i
Danmark?
